Familiegravsted Rolsøgård

Familien Poulsen til Rolsøgård

I henhold til kgl. bevilling af 1696 blev landsbyen Rolsø på Mols nedlagt og alle jordtilliggender fra landsbyens gårde blev sammenlagt med Rolsøgård. Beboerne blev forflyttet til Vrinders, men i de følgende år fungerede kirken stadig som sognekirke (såkaldt ødekirke) og beboerne måtte gå den lange vej til gudstjenester. Kirkegården rummer således gravsteder fra 1800-tallet, og en stor del af gravstenene er stadig er bevaret.

En ny sognekirke blev opført i Vrinders og Rolsø kirke blev nedrevet 1908. Kirkebygningen eksisterer derfor ikke længere, kun våbenhuset står tilbage og benævnes Rolsø Kapel. 

Bag våbenhuset, nordvest for dette, er der en lille indhegning med et familiegravsted for familien Poulsen på Rolsøgård. Her er tre gravsten bevaret:

  • Et stort liggende gravmæle forrest til venstre over Niels Poulsen og Dorthe Dinesdatter
  • En stor stående gravsten bagerst til højre over Poul Poulsen og Ane Poulsen født Brendstrup
  • En lille sten bagerst til venstre over Theodor Poulsen.

Herunder

Gjemmes hvad fordum tilhørde

Af Proprietær Niels Poulsen

Til Roelsøegaard

Fød d. 23 augustii 1767 i Dalsgaarden i Aars sogn af forældrene

Povel Michelsen og Ellen Nielsdatter

Død den 28. Martii 1830. Og hans trofaste Ægtefælle

Dorthea Poulsen fød Dinesen

f. 5 April 1773 paa Rørbækhovgaard i Rørbæk sogn af forældrene

Dines Christensen og Kirsten Kjeldsdatter

Død d. 10. April 1834.

Disse vore fromme forældre, kjærlige opdragere og ædle forsørgere

blev med forsynets hulde styrelse i ægteskab forenede paa

Lerkenfeldt d. 13. Julii 1799.

De modtoge Forpagtningen af Hovedgaarden Nørlund anno 1799 med underliggende 1. Mai 1799 og vedblev indtil d. 1. Mai 1817. Under deres ophold der velsignede Gud deres fælles Fliid og Stræbsomhed, saaledes at de d. 13. October 1816 købte Hovedgaarden Roelsøegaard med underliggende gods og Tiende.

Deres Ægteskab blev af Gud velsignet paa Nørlund med 14 børn.

Nemlig 11 sønner og 3 døtre, hvoraf 8 modtage dem i Evigheden, men 6 efterleve og bregræde Tabet af de værdigste forældre.

De gik foran, vi følger efter.

Fred over deres støv.

Johannes Evangelium 16. Kap. 22. v.

”Hviler sødt I Hedenfarne Kjære,

som med Omhu ledte os i Barndoms Hus,

som lod os af Eders Vandel lære.

Fliid og Tiid er Vej til Held, til blide Kaar.

Vi Vejfarne huske evig Eder,

Paa hvis grave denne steen nu freder.

Kjærlighed og Taknemmelighed satte de alle forældrene

dette minde af jeres efterlevende børn.”


Minde over Proprietær

Poul Poulsen

Til Rolsøgaard,

Født d. 17 februar 1802

Død d. 29 juli 1878

Og hustru

Ane Poulsen født Brendstrup

Født d. 17 marts 1813

Død d. 30 april 1898.

Niels Poulsen til Rolsøgård, døde pludseligt 1830. Hustruen drev gården videre et par år, men i 1932 blev gården overdraget til sønnerne Jens og Poul Poulsen. Poul Poulsen, den ældste af disse sønner, drev først gården i forening med broderen, men blev senere eneejer.

Han var bror til Ellen Kirstine la Cour på Skærsø.


Theodor Poulsen

Teksten er næsten ulæselig, men iflg. Kirkebogen var han søn af foranstående Poul Poulsen og Ane Poulsen, født Brandstrup. Han blev født paa Rolsøgaard 26 januar 1846, og døde 30 okt 1861 i Randers, 15 år gammel.


Rolsøgård set fra Rolsø Kirkegård.

Nærværende skrift er baseret på et besøg på Rolsø Kirkegård lørdag den 24 sept. 2022. I besøget deltog Anne Mette og Preben Lehman Dornonville de la Cour, samt Lene og Poul-Michael Dornonville de la Cour.

Poul-Michael la Cour

Holbæk, den 7 okt 2022.

Leave A Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *