Grundlagt af vores ane: Christian Johan Lodberg Krarup

Historisk Atlas skriver på sin hjemmeside:

I 1806 oprettedes der et seminarium i Borris på Pastor (Christian Johan Lodberg) Krarups initiativ. Det var det første lærerseminarium i Jylland.

I slutningen af 1700-tallet påbegyndtes oprettelsen af seminarier rundt om i landet. Det første blev oprettet i 1791 på Blågård, nær ved København. I 1806 indsendte Pastor Krarup fra Borris en ansøgning om, at oprette et seminarium ved præstegården. Han fik tilladelse til at bygge et sådant, og kort efter også en øvelsesskole, hvor nogle af de bedste seminarister, skiftevis og uden betaling, kunne få afprøvet deres færdigheder. Denne almueskole blev så velanset, at forældre langvejs fra søgte om tilladelse til, at få deres børn optaget her. For at blive optaget på seminariet, skulle man været mindst 18 år og tilhøre bondestanden. Uddannelsen tog 2 år. Det var først og fremmest religionshistorie med en gennemgang af bibelen, der var fundamentet i undervisningen. Dertil kom dansk, grammatik og kendskab til de love, der havde betydning for almuen. Men også havedyrkning, samt teoretisk og praktisk undervisning i landbrug. 

Ved den første eksamination i 1808 kunne direktionen indberette til Det danske Kancelli: ”Seminaristerne har ikke alene gjort uventede store fremskridt i kundskaber, men også fået en udvortes forfinet dannelse, der er lige så ønskelig som gavnlig for skolelærere.” 

I forbindelse med seminariet blev der i 1815 oprettet et skolebogtrykkeri. 

Seminariet virkede fra 1806-1826, da ministeriet i forbindelse med besparelser nedlagde nogle seminarier, deriblandt Borris. I den tid seminariet eksisterede dimitterede 195 seminarister. På kirkegården står en mindestøtte for pastor Krarup og hustru. Han var forstander til sin død i 1820. Han efterfulgtes af svigersønnen Pastor Claus Nicolai Vilstrup, der var forstander indtil seminariet blev nedlagt.

Kort oversigt over Seminariets Historie

Kort før sin død i 1820 skrev Christian Johan Lodberg Krarup denne historiske oversigt.

Fra: Hammerum Herred – Slægtsforskning og lokalhistorie

I året 1806 den 1. juli tog Seminariet her sin begyndelse ifølge det allernådigste reglement for samme af 2. maj 1806, hvormed det af mig allerunderdanigst indgivne forslag i enhver henseende blev allernådigst approberet.

Fjorten år er altså henrunden siden dette Seminariums oprettelse. I denne tid er herfra dimitterede i alt 114 seminarister; af disse har efter offentlig eksamen 85 opnået bedste karakter, meget duelig, 17 deraf med udmærkelse. Med næstbedste karakter, duelig, er 25 dimitterede og 4 med ringeste karakter, bekvem.  Af disse er i alt 71 befordrede (fået ansættelse), deraf i Ribe Stift 42 og i de andre Stifter 29, nemlig: i Århus Stift 17, i Ålborg Stift 6, i Viborg Stift 5 og i Fyns Stift 1.  Ved døden er 7 bortgangne, og 1 er med Direktionens tilladelse, i overensstemmelse med Reglementets § 25 udgået af skolefaget. 

Altså er foruden dem, som i år bliver dimitterede, 35 seminarister ubefordrede, hvilke i private ansættelser vedbliver at dyrke skolefaget, indtil en vej måtte åbne sig for dem til faste embeder, som adskillige af dem forgæves har ansøgt om. Iblandt de befordrede er 14 ansat som faste købstadslærere, nemlig: 2 i Ribe, 2 i Ålborg, og 1 i hvert af følgende Købstæder, Odense, Viborg, Århus, Skanderborg, Kolding, Vejle, Varde, Holstebro, Skagen og Frederikshavn.

På grund af de fra Direktionen årligt til Kancelliet indsendte indberetninger, om de her holdte eksaminer og sammes udfald, har seminariet haft den ære og glæde, at modtage ikke alene bevidnelser om Kancelliets velbehag, men også flere gange bekendtgørelser af allernådigste resolutioner, at Hans Majestæt har med allernådigste tilfredshed erfaret seminariets gode og hensigtsvarende fremgang. Ofte har det også behaget såvel Hans Majestæt som det høje Kancelli, at vise den allerhøjeste bevågenhed, ved at bidrage alt muligt til seminariets fremme, og at bevilge, hvad dertil eftergjorte forslag er blevet anset nødvendigt og hensigtsmæssigt. Således blev f. eks. seminarist Meedom på Kancelliets bekostning oversendt til København, og omtrent 1½ år undervist i det Gymnastiske Institut, hvorefter han i året 1812 blev allernådigst beskikket til lærer ved Seminariet i gymnastik, sang og flere ting, med samme løn som de andre lærere. Endvidere har Seminariet modtaget af Kancelliet de fornødne penge til gymnastiske apparaters anskaffelse, til indkøb af et godt positiv, samt et mekanisk apparat. 

Til held for Seminariet og til glæde for mig, har jeg altid haft den lykke at træffe gode medlærere. I 9 år var min nuværende svigersøn, Hr. Vilstrup, mig en duelig tro medhjælper. Ved hans befordring til præste-embedet betrådtes hans plads af den værdige Hr. Ussing, om hvis utrættelige flid og duelighed i sine fag hans udgivne lærebøger vidner.

Da han til præsteembede bortkaldtes, nød jeg atter den store glæde, efter allerunderdanigst ønske, igen at have min Svigersøn Hr. Vilstrup, ikke alene til medhjælper og medforstander for Seminariet, men også til eftermand i præsteembedet her.

Med rørt hjerte erkender jeg de så ofte modtagne nådesbevisninger, og føler derfor den dybeste taknemmelighed imod Gud og Kongen, samt Kancelliet og de øvrige høje foresatte, som så ofte har bidraget til mine ønskers opfyldelse.

Hvad seminaristerne angår, som tid efter anden her er uddannede, da har kun såre enkelte bedrøvet mig med en slet eller mindre god opførsel. Mængden derimod har skænket mig mange og sande glæder ved deres flid og gode opførsel, ikke alene under opholdet her, men også i de offentlige eller private stillinger, hvor de siden er kommet, hvorom jeg er bleven forsikret, ikke alene ved de årlige attester, som enhver seminarist er pligtig til, i de første 6 år hertil at indsende, og hvoraf mange er fortrinlig gode, men også ved mangfoldige private breve, der har bevidnet vedkommendes tilfredshed med dem.

Især kunne følgende, der ikke alene ved eksamen, men også siden i deres nuværende stillinger har udmærket sig, fortjene at anmærkes. 

1. Foran omtalte Seminarielærer Meedom, der ikke alene i 8 år har tilbørlig forestået sit embede her, men også ved sin i trykken udgivne anvisninger til legemsøvelser, har bevist sin duelighed i dette sit hovedfag.

2. Søren Vorde, Skolelærer i Thy, er i sin omegn en såre agtet mand, og har af sin Amtsprovst, i det herfra udgivne skolemagasin fået følgende offentlige vidnesbyrd: ”Uden at ville undsætte andre, bør jeg med rette nævne skolelærer Vorde med udmærkelse, såvel med hensyn til det egentlige skolehold, som i betragtning af, at børnene i hans skole vænnes til kurvefletning, paparbejde, bogbinderi, og anden nyttig håndgerning. Desuden har han uddannet flere unge lærere, som med berømmelse har aflagt den befalede prøve; og eftersom han har megen interesse for haveanlæg, befordrer han med flid træers podning og plantning, såvel i bøndernes haver i sognet, som i omegnen.

3. Jens Dahl, Skolelærer i Holstebro, har med varm interesse for sin skole, og med sin blide og fornuftige omgang i høj grad vundet præstens og byens yndest. Også han har i en ved skolen værende liden Hauge anlagt en træskole, og søger ved gratis uddeling deraf, at udbrede frugttræers opelskning der på egnen. 

4. Andreas Schmidt, Skolelærer i Østerlinnet, bestyrer ikke alene sin skole vel, men har også søgt at gavne ved oversættelse af Seilers gudelige samtaler, som herfra er i trykken udgivet.

Der kunne være flere at nævne med hæder, men disse anførte må være nok til et lidet bevis på, at det på seminaristernes dannelse her anvendte arbejde, ikke har været forgæves.  

For at kunne ved lærlinges optagelse gøre det bedste valg, holdes her offentligt på seminariet, den første mandag i hvert års september, med alle dem, som have ansøgt om optagelse, en præliminær-eksamen, hvorved der prøves deres kundskab i religion, skrivning og regning, deres færdighed i indenadslæsning, således også deres synge- og katekismus evner, hvorefter da de fortrinligste gives løfte om optagelse straks, eller i fremtiden; thi sædvanligvis er de fleste pladser i forvejen optaget. Således var 15 tilstede ved den nylig holdte prøve i denne måned, men kun en af dem kunne straks antages, formedelst tidligere afgivne løfter til 10 andre, som nu til første oktober indtræder. Af denne foreløbige offentlige prøve spores den nytte, at de lysthavende søger, så vidt muligt, undervisning af en duelig seminarist, dels ved selv om vinteren at holde skole i små distrikter, og sædvanlig har dette til følge, at de fleste på 2 år kan få den fornødne dannelse, hvilket igen forårsager, at så mange desto flere kunne årligt herfra dimitteres.

Foranstående er det vigtigste, som jeg har anset fornødent at bemærke, for at give de høje vedkommende en ide om seminariets forfatning.

Seminariet i Borris den 20. september 1820.

Efterskrift:

Ved den d. 20. og 21. september afholdte eksamen blev 13 dimitterede; 8 med bedste karakter og 1 deraf med udmærkelse, 5 med næstbedste karakter. I alt er altså herfra dimitteret 192.  Af disse 93 med bedste karakter og 30 med næstbedste.   Af de afgåede blev 1 straks befordret. I alt er altså 72 befordrede og 47 ubefordrede, som har private ansættelser, eller er substitutter hos skolelærere.

Borris Præstegård. d. 28. Sept. 1820.

Fra Pastor Christian Johan Lodberg Krarups biography.

I ’meddelelser om Familien Krarup’, nr. 8 s. 82 kan man læse Krarups biografi, forfattet af Sognepræst Villads Christensen.  En væsentlig del heraf handler om Borris Seminarium, her gengivet i uddrag:

I Borris Seminarium og i præsteembedet i Borris satte hans virksomhed, såvel i timelig som i åndelig henseende, så dybe spor, at det med fuld ret har kunnet siges af egnens befolkning, selv op mod vore dage, som udtryk for dens taknemmelighed mod ham, at hans sogn kom en menneskealder foran andre sogne, takket være hans utrættelige opofrelse for dem.

Det, der bevirkede denne opblomstring, var ikke nogen kristelig opvækkelse i almindelig forstand, fremkaldt af ordets forkyndelse og vidnesbyrd, om noget sådant høres aldrig tale; når der ikke desto mindre skete en udtalt rejsning af befolkningen, og en højnelse af hele dens niveau, som i højeste grad tiltrængtes, så udgik den i første række fra Seminariet i Borris Præstegård.

På lignende vis som de grundtvigske højskoler og siden Indre Missions i slutningen af det forrige århundrede blev kulturcentre i en større eller mindre kreds, så omegnens befolkning er blevet præget deraf, både i timelig og åndelig forstand, således virkede i århundredets begyndelse også seminarierne og hvad der knyttede sig dertil, i hvert fald i Borris. Formelt var det kun en skole for uddannelse af almue-skolelærere, men reelt blev det en planteskole, hvor hele egnen gik i lære og fandt det, tiden trængte til i første omgang. Siden er der så gået en dybtgående kristelig vækkelse over egnen, som har udfyldt hvad der manglede i den moralske, åndelige opvækkelse i Krarups dage. Men den sidste opvækkelse står i gæld til den første og kan takke den for en befolkning, der var tømmer i.

Når pastor Krarup fandt på, at oprette et seminarium, så var det alt andet end en finansoperation. Han var i højeste grad et uegennyttigt menneske, altid opfyldt af sind til at tjene. Intet var ham kærere end, om han kunne være til nytte og hjælp for andre. Han kom aldrig til at spinde silke på seminariet, men han gav det sin bedste kraft og blev tidligt opslidt. Det var derimod tidens løsen i slutningen af det attende århundrede, at vejen til folkets fremgang og lyksalighed, som man udtrykte det, gik gennem oplysning. Og det befolkningslag, der frem for alt stod for tur, var almuen på landet, som indtil da var holdt nede i trældom og uvidenhed.

Den pietistiske bevægelse i første halvdel af århundredet blev ikke kun drevet på vækkelse, men også på oplysning. Men man havde ikke fundet udveje til, at gennemføre de store planer om landets forsyning med skoler. Nu vågnede ved stavnsbåndets løsning 1788 en stærk følelse af ansvar for bøndernes oplysning og åndelige dygtiggørelse efter århundredernes dvale. Først gjaldt det da om, at tilvejebringe duelige lærere. Og i løbet af 25 år, fra det første seminarium så lyset 1791 til 1816, rejste sig som på bestilling elleve seminarier. Nummer seks i rækken var det i Borris, rejst på Pastor Krarups initiativ.

I begyndelsen af år 1806 indgik Pastor Krarup til Kancelliet med et forslag og tilbud om oprettelse af et seminarium for Jylland i Borris præstegård. Hans planer og vedtægter for det påtænkte seminarium blev i alle henseender antagne ved kongelig forordning af 2. maj samme år. Til undervisning af 12 á 15 subjekter af bondestanden, som det hed dengang, ansattes foruden Krarup som førstelærer og forstander yderligere en andenlærer. For hus til seminariet skulle Krarup selv sørge, det skulle ligge tæt ved præstegården og måtte ikke koste over 400 Rdlr. at opføre. Foruden de almindelige skolefag skulle der også undervises i havedyrkning og biavl, ja endogså i agerdyrkning, om muligt forenet med praktiske forsøg.

Planen slutter med de vise ord: ”Overalt skal haves hensyn til, at seminaristerne ikke skulle uddannes til lærde videnskabsmænd, men alene undervises i det, som i en god landsbyskole kan være anvendeligt.”

Seminariets undervisning tog sin gang omtrent med det samme; den foregik foreløbig i præstens stuer, og to år senere dimitteredes de første elever til direktionens fulde tilfredshed, så den nye plantning hurtigt vandt yndest og påskønnelse selv hos det høje Kancelli i hovedstaden.

Interessant er det nu at se, hvorledes Krarup år for år tager mere land ind, træet skyder bestandigt friske nye skud. Først kom en forberedelsesklasse til, hvor eleverne dels fik undervisning, dels blev sendt ud i omegnens små biskoler for selv at undervise og gøre praktisk prøve på, hvad de duede til. Dernæst fik han knyttet en øvelsesskole til seminariet, hvilket blev en hel mønsterskole og søgt som egnens ’universitet’. Pastor Krarups første skrift, udgivet i Ribe 1811, er en udførlig beskrivelse af undervisningen i skolen der. Hans tanke var, at indretningen i skolen i Borris skulle anspore til efterfølgelse andre steder, hvad den sikkert også har gjort. Endelig lykkedes det Krarup, at få knyttet praktisk landbrug til seminariet, idet han fik købt en lille landbrugsejendom, og fik ansat en særlig landbrugskyndig og uddannet mand til at vejlede både i teori og praksis. Det lykkedes ad denne vej, at sætte fart i landbruget, på de steder hvor lærere, der var kyndige i tidssvarende jorddyrkning, fik deres virksomhed. Derom foreligger flere vidnesbyrd fra sam- og eftertid. På seminariets jordlod foretoges adskillige forsøg med dyrkning af hamp, valmuer, kartofler, humle, tobak, krap og hør.

Fra først af toges havedyrkning ind under seminariets fag. Krarup var selv en fin havemand, hvis lyst det var at forædle frugttræer dels til eget brug og dels til foræring til beboerne. Han overlod endogså jord af præstegården til seminarister til dyrkning af urter og træer, for at vække deres interesse herfor. En af hans elever, lærer Dahl i Holstebro, fulgte i sin lærermesters spor, og drev ved siden af sin lærergerning en planteskole og uddelte frugttræer til egnen. Ja, samme lærer plantede i løbet af en årrække en stor part af byens skønne anlæg. Også biavl dreves med flid, og bogbinderi, ja endogså de forskellige håndværk fik adskillige lært begyndelsesgrundene i.

Det var således et virksomt liv, der udfoldedes i og omkring seminariet i disse år. På sommerdage toges der fat kl. 7 om morgenen på undervisningen, og der holdtes først fyraften kl. 9 om aftenen. Tre timer om dagen anvendtes udelukkende til de her nævnte fritidssysler, og det var vist ikke den mindst betydningsfulde del, af den udrustning til livets gerning, de tilegnede sig i disse timer.

For at fremme sine elevers boglige interesse og uddannelse, oprettede Krarup et bibliotek, ligesom han også tog sig af hele egnens vakte læselyst, ved oprettelsen af læseselskaber og ved oprettelsen af sognebiblioteker. Ikke nok med det, han startede selv med kongelig tilladelse et skolebogtrykkeri i Borris i 1815; det var installeret i præstegården. Herfra udsendtes en snes bøger i hans levetid, deriblandt flere af ham selv forfattede. De fleste, af de i Borris trykte bøger, var naturligvis bøger beregnede for seminariet og lærergerningen.

En anden årsag til seminariets blomstring var, foruden Krarups fremragende pædagogiske evner, at han forstod at omgive sig med dygtige lærerkræfter. Han forstod også bestandig, at bevare den gode ånd, der fra først af rådede mellem seminaristerne indbyrdes og mellem disse og præstegården og lærerne. Ved at tiltale seminaristerne med ’du’ og for og efternavn skabtes en hyggelig fortrolighed mellem lærere og elever, og der sattes samtidig en bremse på en ikke ualmindelig tilbøjelighed, til vigtighed hos de unge mennesker. Gennem en artikel i Ribe avis fra 1816, får vi indtryk af, at Krarup også forstod ved passende lejlighed, at samle sit folk til fest, og at de i det hele taget førte et fornøjeligt og virksomt liv. Festen, der omtales, er Landsfaderens fødselsdag, som blev fejret med tale og sang, festmåltid på seminariet, fyrværkeri og dans.

Pludselig, mens alt stod i sin skønneste blomstring, døde Krarup natten til den 3. oktober 1820 af et apoplektisk slag. Han blev efterfulgt af svigersønnen, sognepræst i Borris, Claus Nicolai Vilstrup, som gennem en del år havde deltaget som underviser og medforstander, ligesom han også havde aflastet Krarup for præstegerningen i Borris. Han videreførte seminariet indtil det blev nedlagt 1826, grundet generelle besparelser på området. I alt tre seminarier i landet blev nedlagt.

Noter:

1. Min fars farmor og min mors mormor var kusiner, deres farfar var Pastor Christian Johan Lodberg Krarup, Borris, 1765-1820. Gift med Christine Fabricius, 1768-1822. Han var Seminarieforstander og førstelærer i Borris 1806-20, Sognepræst i Naur og Borris, Amtsprovst, R. af Dbg.
2. På Historisk Atlas hjemmeside (https://historiskatlas.dk/@55.9558960,8.6191920,16z ) kan findes yderligere dokumenter om Borris Seminarium.
3. Krarups historiske oversigt over Borris Seminarium er fundet på hjemmesiden: Hammerum Herred – Slægtsforskning og lokalhistorie. https://hammerum-herred.dk/news.php
   Her kan findes et væld af yderligere arkivalier, herunder reglementet for seminariet, læseplaner, protokoller og dimittendlister.
   
   

Poul-Michael la Cour

Holbæk, november 2019