N. F. S. Grundtvig
Folkehøjskolerne og landboskolerne har spillet en væsentlig rolle i slægten. Her skal vi derfor beskæftige os med, dem der har været engageret, enten som underviser, som ejer eller forstander eller måske været med i en kreds af personer, der på aktiv måde støttede op om højskoletanken.
”Folkehøjskoler er skoler for den voksne ungdom, hvor undervisningen ikke tager sigte paa en faglig uddannelse eller stiler mod en eksamen, men paa at udvide de unges synskreds, vække deres sans for værdier ud over de økonomiske og desuden bringe dem almengyldige kundskaber og færdigheder. Tanken om folkehøjskolerne er først og fremmest fremsat af N. F. S. Grundtvig, og i verselinjen "Langt mere værd end det røde Guld, det er sig selv og sin Gud at kende", har han formet dens egentlige Program. Kr. Kold har mere end nogen anden givet Formen for det daglige Arbejde og Samlivet paa Højskolen”.
Den første danske folkehøjskole startede i Rødding i Slesvig i november 1844. Grundtvig havde givet ideen sin fulde tilslutning ved et folkemøde på Skamlingsbanken tidligere på året, men havde i øvrigt ingen væsentlig indflydelse på skolen i Rødding.
I de følgende år blev der stiftet flere folkehøjskoler i Danmark. En af de mest betydende var den skole, som Christen Kold skabte lige uden for Ryslinge på Fyn i 1851, idet den blev model for det særlige samliv, der har kendetegnet folkehøjskolen som kostskoleform lige siden.
Selv om Kold var stærkt inspireret af Grundtvig, var der betydelige forskelle mellem dem. I korthed mente Kold at skolen skulle være religiøst forkyndende, mens Grundtvig troede på adskillelsen af skole og kirke.
Efter krigen i 1864 kom der et boom i antallet af højskolegrundlæggelser. Mange blev grundlagt af folk, der var inspireret af Grundtvigs idéer om folkelig dannelse og oplysning. Det handlede om, at give almindelige mennesker indsigt i forhold, der satte dem i stand til at deltage i samfundslivet på et oplyst grundlag.
I 1870’erne opstod tankerne om en ’udvidet højskole’. Den udvidede højskole skulle fungerede som en overbygning på den almindelige folkehøjskole, og være et afsæt for landbefolkningen til, at kunne gå videre med en uddannelse, primært som lærer, sygeplejerske eller lederstillinger indenfor kirkelige organisationer. Der kendes til udvidede højskoler på Askov og i Haslev. De mange Landboskoler, der opstod med Næsgård som den første, har sin oprindelse fra tankerne bag de udvidede højskoler. Herom skrev oldefar engang: ”Den danske landboskole er et barn af den danske folkehøjskole og skal som denne bygges på troens og folkelivets grund”.
Slægtens højskolefolk
Mange i slægten har været elev på en højskole; dem ser vi ikke på her. Men der er fundet 19 personer i slægten, der passer ind her og de vil blive behandlet i kronologisk rækkefølge efter fødselsår. Ingen nulevende er nævnt. For dem af dem, der er fra slægten la Cour, er deres slægtskab til oldefar Jørgen Carl la Cour anført.
Vilhelm Schøler Parelius Birkedal.
1809 - 92
Sognepræst. Født på Ålebæksgård på Møn og cand.theol. 1834. Var først kateket og lærer i Ringkøbing, hvor han blev grebet af den grundtvigske opfattelse. Blev dernæst sognepræst i Sønder Omme 1840 og i Ryslinge på Fyn 1849.
I Ryslinge var Christen Kold i en periode huslærer på præstegården, og Kold var dér da han 1851 grundlagde den grundtvigske højskole i Ryslinge. Birkedal og Kold var optaget af de samme tanker om folkehøjskolerne, men kom ret hurtigt i modsætning til hinanden og Kold flyttede sin skole til Hindsholm ved Dalby nord for Kerteminde.
1864 - 66 var Birkedal medlem af rigsrådet og talte dér imod fredsslutningen og kom i modsætning til kongen. Det endte med at Birkedal blev afskediget, men menigheden ønskede at beholde ham. De opførte så en kirke og oprettede en valgmenighed. Birkedal tog 1885 sin afsked herfra og tilbragte sine sidste år på Vældegaard højskole i Gentofte. Her fortsatte han sine grundtvigsk prægede prædikener for en stor kreds.
Birkedals efterfølger som sognepræst i Ryslinge var grundlæggeren af den Ryslinge højskole vi kender i dag.
Vældegaard kvindehøjskole blev oprettet 1884 og blev 1899 flyttet til Ubberup ved Kalundborg. Første forstander var Rasmus Hansen. Skolen omtales også som husmoderhøjskole og senere, 1939-72, som sygeplejehøjskole.
Vilhelm Birkedal var bror til oldefars svigermor, og dermed svoger til efterfølgende.
(i 329)
Poul Frederik Barfod.
1811 – 96
Historiker. Præstesøn. Cand.phil. 1829 og studerede det følgende år fysik, psykologi, moral og astronomi.
Oprettede 1834 Frederik Barfods skole på Kochs Vej på Frederiksberg. Skolen eksisterer stadig.
Forfatter, redaktør, historiker, samfundsdebattør og politisk aktiv i forbindelse med afskaffelsen af enevældet. Blev idømt fem års censur, men benådet i 1848. Medlem af den grundlovgivende rigsforsamling 1848 som delegeret for Møn.
Forfatter til flere historiske værker, bl.a. ’Fortællinger fra Fædrelandets Historie’.
Frederik Barfod deltog aktivt i debatter og diskussioner med elever og lærere på svigersønnen Jørgen Carl la Cours landboskole i Lyngby og Grundtvigs Højskole samme sted.
Frederik Barfod og hustruen Emilie Birkedal var alvorlige kristne og sluttede sig helt til Grundtvig, hvilket prægede deres hjem på Frederiksberg, som i mange år var samlingssted for ligesindede og for den store families mange unge. Børnene blev døbt og gift i Vartov, der var Grundtvigianismens højborg. To af Grundtvigs sønner stod faddere til datteren Agathe, der blev min oldemor.
Frederik Barfod var oldefars svigerfar.
(i 218)
Christine Charlotte la Cour.
1836 – 1925
Højskolelærer. Underviste 1868 – 69 på Kolds Pigehøjskole i Dalum ved Odense. Kold havde i 1862 flyttet sin højskole fra Dalby nord for Kerteminde til Odense og oprettet Dalum Højskole. Året efter startede Kold en sommerskole for 18 unge piger.
Hun blev 1870 gift med Hans Bernstorf Lillelund, sognepræst i Førslev 1869 og i Tæbring 1878.
Christine Charlotte la Cour var oldefars kusine.
(i 1466). La Cour slægtsnr. 78.
Jens Nørregaard.
1838 – 1913
Højskoleforstander. Voksede op i et nationalliberalt embedshjem og blev 1856 student fra Borgerdydskolen, stærkt påvirket af skolens åndfulde leder Martin Hammerich. Et møde med biskop P. C. Kierkegaard, "min tidligste ungdomsbegejstring" førte ham til grundtvigske kredse, Vartov og Grundtvigs hjem. Her sluttede han venskab med studiekammerater på det teologiske fakultet som Ernst Trier (senere Vallekilde højskole), Ludvig Schrøder (senere Askov højskole) og C. Bågø (senere Testrup højskole). 1861 blev han teologisk kandidat.
1864 deltog han som frivillig i kampene på Dybbøl, blev løjtnant og senere kaptajn.
1866 oprettede han Testrup højskole syd for Århus med C. Bågø som medhjælper og ledede den i 42 år. Underviste i 1870’erne på den udvidede højskole i Askov. Var fortaler for en statslig højskole i Sorø. Han var en beundret foredragsholder og ypperlig debattør. R. af D. Dbm.
Jens Nørregaard var fætter til Provst Olsen i Brændekilde. J. C. la Cour var svigerfar til Provst Olsens datter (min mormor).
(i 2011)
Jørgen Carl la Cour.
1838 – 98
Højskoleforstander og præsident for Landhusholdningsselskabet. Tog landbrugseksamen 1857 fra Polyteknisk Læreanstalt og lærte praktisk landbrug på Skærsø i 1½ år. Assistent ved Landbohøjskolen 1858-67, afbrudt af militærtjeneste og deltagelse i krigen 1864, hvor han opnåede rang af kaptajn og udnævnelse til Ridder af Dannebrog.
Forestod folkehøjskolen på Arresødal ved Frederiksværk 1864-65. Studerede landbrug på rejser i Europa 1864-65 og i 1867. 1867 ansat ved Landhusholdningsselskabet. Redaktør af ’Tidsskrift for Landøkonomi’ gennem en årrække.
Oprettede 1867 Landboskolen i Lyngby og var forstander 1867-84 og igen fra 1889 til sin død 1898. 1890-92 tillige forstander for Grundtvigs Højskole smst.
Lagde et betydeligt arbejde i ’det kgl. danske Landhusholdningsselskab’ først som sekretær og 1891-1898 som præsident. Fra 1892 endvidere som chef for konsulentkontoret. Han var Landbrugsministeriets tilsynsførende med landbrugets udførselsforhold.
Arresødal folkehøjskole blev oprettet 1864 med J. C. la Cour som første forstander. Skolen blev nedlagt 1892. Højskolen havde til huse i hovedgården Arresødal, der ejedes af købmand K. A. Larssen og senere af hans enke og af Det Classenske Fideikommis. Bygningerne har senere været anvendt som rekonvalescenthjem, kursuscenter, privathospital og nu hospice.
Grundtvigs Højskole blev oprettet på baggrund af en folkegave til Grundtvig: ”Gavebrev til N. F. S. Grundtvig fra danske og norske Mænd og Kvinder paa hans halvfjerdsindstyvende Aars dag den 8. september 1853”. Men der skulle gå 3 år og der skulle yderligere indsamlinger til, før man i 1856 var klar til at oprette en højskole. Den blev etableret i Marielyst ved Nørre Fælled i Københavns nordlige udkant. Cand.theol. C. J. Brandt blev første forstander. I 1890 gik skolens anden forstander, C. F. Grove, på pension. Bygningerne var nu i dårlig stand og bestyrelsen besluttede at flytte til Lyngby, hvor man købte Landboskolen og etablerede Grundtvigs højskole ved siden af. J. C. la Cour blev forstander for begge skoler, men efter to år besluttede bestyrelsen, at skolerne skulle have hver sin leder. J. C. La Cour fortsatte som forstander for Landboskolen til sin død 1898, mens H. Rosendal blev forstander for højskolen.
Grundtvigs Højskole er siden flyttet til Hillerød. Lyngby Landboskole er sammenlagt med andre landboskoler på Sjælland. Frilandsmuseet har overtaget arealet.
Oldefar.
(i 143). La Cour slægtsnr. 69.
Albert Philip la Cour.
1841 – 1906
Forstander. Udlært ved landbruget. 1962 landbrugskandidat. Forvalter på Gedsergård. Deltog i krigen 1864.
Konduktør i Landhusholdningsselskabet. hvor han førte tilsyn med kreaturerne, der udførtes til England. 1866-70 forvalter på Ourupgård og 1870-77 på Sædingegård.
1877-1906 forstander for den Classenske Agerbrugsskole på Næsgård på Falster. 1879 i bestyrelsen for ’Maribo Amts økonomiske selskab’. I bestyrelsen for ’De samvirkende Lolland-falsterske Landboforeninger’. 1887 medlem og senere formand for Statsdyrskueforeningen i tredje kreds.
1889 Ridder af Dannebrog. 1902 Dannebrogsmand.
Næsgård Agerbrugsskole var Danmarks ældste landbrugsskole. Startet i 1799 og ejet af det Classenske Fideikommis. ”En hjørnesten i dansk landbrugsuddannelse”. Skolen måtte lukke 2009 som følge af for stram økonomi. 2010 startede en efterskole på stedet.
Albert Philip la Cour var fætter til oldefar.
(i 1474). La Cour slægtsnr. 80.
Georgia la Cour.
1844 – 1930
Højskolelærer. Lærte husholdning. Elev på Askov Pigehøjskole 1866. Lærerinde ved Rødding Pigehøjskole 1871-74. Gift 1874 med Knud Hansen Pedersen, der grundlagde friskolen i Skibelund syd for Askov.
Rødding Pigehøjskole. I 1844 tog Christian Flor initiativ til at oprette Rødding Højskole, inspireret af blandt andet Grundtvigs tanker. Det blev den første folkehøjskole i Danmark. Fra 1865 til 1885 var der pigehøjskole i Rødding.
Georgia var oldefars kusine og søster til Christine Charlotte la Cour ovenfor.
(i 1479). La Cour slægtsnr. 83.
Poul la Cour.
1846 – 1908
Fysiker, opfinder og højskolelærer. Fik allerede i latinskolen interesse for matematik og fysik, og var optaget af at løse vinklens tredeling og perpetuum mobile. Gik på Landbohøjskolen og Polyteknisk Læreanstalt 1865-68. Var særligt optaget af gøre meteorologien til en videnskab. Skrev sin første videnskabelig afhandling om skovenes indflydelse på klimaet.
Underviste 1868-69 og igen 1870-71 på Lyngby Landboskole. Tog 1869 magisterkonferens i fysik med meteorologi som hovedfag. Foretog studierejser til Utrecht, Edinburgh og Oslo, som førte til hans første opfindelse, der anviste hvordan man kan måle skyernes højde. For dette arbejde belønnedes han med Videnskabernes Selskabs sølvmedalje. 1872-77 underbestyrer Meteorologisk Institut. Modtog 1875 Videnskabernes Selskabs guldmedalje for opfindelsen af det fonotelegrafiske system. Opfandt 1875 tonehjulet.
1878 startede Askov Højskole den udvidede højskole og Poul la Cour påtog sig undervisningen i matematik. Han var stærkt optaget af ideerne bag folkehøjskolerne. Virkede her indtil sin død. Afslog et tilbud om at blive direktør for Meteorologisk Institut for at kunne hellige sig sin forskning sideløbende med undervisningen på Askov.
Opfandt 1883 spektrotelegrafien og i 1891 kratostaten. Påbegyndte 1891 forsøg med vindkraftens anvendelse og fik 1897 midler til opførelse af en forsøgsmølle med laboratorier i Askov. Var i en periode gæsteunderviser på Vallekilde Højskole, hvor han også fik opstillet en forsøgsmølle. Arbejdede for en uddannelse af landelektrikere. Var optaget af tankerne om den moderne gymnastiks betydning for kroppens vedligeholdelse og udvikling. Opfandt 1900 en metode til ’udvaskning af kviksølvkatoder under ensartede forhold’, hvilket førte til stiftelsen af Dansk Alkali-kompagni.
Blev 1899 formand for ’Nordisk Forening’ i Danmark og Formand for Askov valgmenighed. 1894 titulær professor. 1902 Ridder af Dannebrog.
Poul la Cour var bror til oldefar.
(i 422). La Cour slægtsnr. 74.
Jenny la Cour.
1849 – 1928
Højskolelærer. Født og opvokset på Skærsø. Hun var 1872 elev på Askov højskole og blev senere i en periode hjælpelærerinde i håndarbejde ved den udvidede højskole dér. Fra 1885 igen tilknyttet højskolen, der havde oprettet en vinterskole for unge kvinder.
Hun blev en form for medforstander for den udvidede højskole. Hun var pioner indenfor genoplivning af danske vævetekniker og mønstre. Fik 1914 tildelt Dansk Husflidsselskabs store sølvmedalje for sin indsats for vævningen.
Jenny var søster til oldefar.
(i 424). La Cour slægtsnr. 76.
Hans Jørgen Rasmussen.
1868 – 1941
Forstander for Næsgård Landbrugsskole. Landbrugskandidat 1890.
Overlærer på Næsgård Landbrugsskole 1898. Forstander 1916-38.
Ridder af Dannebrog.
Bror til Lenes farfar Karl Kristian Rasmussen.
(i 94)
Anna Katrine la Cour.
1869 - 1918
Højskolelærer. 1887-88 lærerinde på Skærsø ved Ebeltoft og 1888-90 ved Frk. Herskinds Pigeinstitut i Århus. 1890-93 privatlærerinde. Elev på Askov Højskole og samtidig medhjælper på Veumhus. 1894-96 lærerinde i regning og håndarbejde på Askov Højskole. Startede 1896 egen forretning i vævegarn og broderiartikler. Flere studierejser med moster Jenny, ovenfor, til Italien, Finland og Norge.
Anna var oldefars søsterdatter, datter af Christine Charlotte la Cour ovenfor.
La Cour slægtsnr. 36-5.
Lars Frederik Barfod Dornonville de la Cour. 1869 – 1951
Højskoleforstander. Morfar blev født på Lyngby Landboskole, som var grundlagt af oldefar Jørgen Carl la Cour ovenfor. Han blev cand.mag. 1896 og underviste 1896 - 1909 på Grundtvigs højskole i Lyngby, der var etableret i tilknytning til landboskolen. Fra 1909 til 1914 var han ejer og forstander for Hindholm højskole. Efter højskolens nedlæggelse i 1914 var han ansat på Sorø Akademi som akademikasserer.
Forfatter til talrige historiske og biografiske værker.
Hindholm Højskole var en folkehøjskole ved Fuglebjerg. Den blev oprettet i 1852 af børnehjemsforstander Anders Stephansen med N.J. Jensen som første højskoleforstander. Højskolen var den første på Sjælland og den tredje i Danmark efter Rødding og Ryslinge. Skolen blev ikke betragtet som en egentlig grundtvigsk højskole.
Hindholm Højskole udviklede sig fra sin oprettelse i 1852-1853 til at blive den – ud fra elevantallet betragtet – ubetinget mest populære skole. I 1862-1863 når den op på et trecifret elevantal og har i perioden op til 1864 ofte dobbelt så mange elever som Rødding Højskole – og enkelte gange endda det tredobbelte antal.
Morfar blev den sjette og sidste forstander, idet han måtte nedlægge skolen i 1914. Elevtallet var faldet voldsomt fra storhedstiden og økonomien kunne ikke længere hænge sammen, når elevgrundlaget yderligere svigtede som følge af starten på første verdenskrig.
Der drives stadig skole i de gamle højskolebygninger, Skolen er nu en selvejende institution Hindholm Privatskole.
Lars Frederik var oldefars ældste søn, min morfar.
(i 97). La Cour slægtsnr. 69-1.
Poul Barfod Dornonville de la Cour.
1870 – 1936
Lærer på Lyngby Landboskole. Lærte landvæsen 1885-88 på Julielund, Skærsø og Råballegård. Læste 1888, 90 og 91 på Landboskolen i Lyngby. Forvalter på Skærsø 1889-90. Landbrugskandidat 1891. Forpagter og senere ejer af Brede Ladegård i Lyngby indtil 1916.
Tog del i den praktiske del af undervisningen på Lyngby Landboskole. 1916-22 ejer af Ringholm ved Nykøbing S. Oprettede 1922 Landøkonomisk Regnskabskontor i Sorø.
Poul Barfod la Cour var oldefars næstældste søn.
(i 145). La Cour slægtsnr. 69-2.
Johannes Jensen.
1882 – 1944
Landbrugskandidat 1905.
1905-07 lærer ved Den Classenske Agerbrugsskole på Næsgård. Gårdejer på Solvang ved Åkirkeby. Lærer ved Bornholms Højskole. Konsulent i planteavl for Bornholms Landøkonomiske Forening. 1916 overlærer ved Den Classenske Agerbrugsskole på Næsgård. 1922-33 forstander for Kærehave Landbrugsskole i Ringsted. 1932-44 ejer af Grundmosegård ved Jyderup.
Gift med Ellen Marie Blicher Dornonville de la Cour, datter af oldefars fætter Albert Philip la Cour, ovenfor.
La Cour slægtsnr. 80-0.
Vilhelm Birkedal Barfod Dornonville de la Cour.
1883 – 1974
Højskolelærer, historiker, forfatter. Arbejdede for Nationalmuseet 1903-09 med kortlægning af voldsteder i Danmark. Tog 1909 magisterkonferens i historie. 1909-11 lærer ved Landboskolen i Lyngby og ved Grundtvigs Højskole. 1910-16 lærer og medbestyrer af Lyngby Højere Almenskole. Fik legat til at drive nationalhistoriske studier. 1916-20 medarbejder ved ’Nationaltidende’ og dagbladet ’København’. 1918-49 lærer ved Birkerød kostskole. 1927 dr.phil. 1928-32 docent ved universitetet i København. 1933-37 medlem af Birkerød Sogneråd.
Stor litterær produktion samt mange afhandlinger i historiske tidsskrifter.
Vilhelm la Cour var oldefars yngste søn.
(i 149). La Cour slægtsnr. 69-5.
Peter Hagmund-Hansen.
1901 – 75
Højskolelærer. Uddannet ved Jelling Seminarium 1926. 1926-29 lærer ved en børne-og ungdomsskole i Argentina. Elev på Askov Højskole. I tiden fra 1931 til 1942 var han lærer på Esbjerg Arbejderhøjskole og Roskilde Højskole, Tønder Statsseminarium og Jørlunde Ungdomsskole.
Fra 1942 litterær konsulent, litteraturanmelder, forfatter og oversætter.
Esbjerg Højskole var verdens ældste arbejderhøjskole. Skolen nåede at fejre 100-års jubilæum i 2010. Inden der i 2012 blev lukket og slukket for en institution, der har præget Esbjerg gennem flere generationer. Højskolen blev benævnt: 'Den røde borg'. Navnet stammer dels fra bygningens murværk og dels fra de røde faner, der vajede i vinden fra skolens faneborg, til irritation for nogle, men til glæde for andre, der kunne nynne: 'Når jeg ser et rødt flag smælde'.
I 1928 blev endnu en arbejderhøjskole grundlagt, nemlig Roskilde Højskole. Roskilde Højskole virkede indtil 2001.
Peter Hagmund-Hansen var gift med Karen Hagmund-Hansen, født la Cour Overgaard, nedenfor.
(i 1558)
Vagn Fenger.
Født 1905
Højskolelærer. Lærer ved Vejlby Landbrugsskole. Forstander for Den internationale højskole i Helsingør o. 1960.
Den Internationale Højskole blev skabt i 1921 som et fredsinitiativ efter første verdenskrig. Tanken var, at hvis forskellige kulturer mødes og lærer hinanden at kende, så vil de få en bedre forståelse og indsigt og på den måde stoppe med at bekrige hinanden. Det er stadig udgangspunktet i dag, 100 år senere. Derudover er bæredygtighed, respekt, ligestilling, empati og demokrati kerneværdier, som kommer til udtryk i fagudvalg og det daglige liv på skolen.
Vagn Fenger var gift med mors kusine Louise Fenger født Olsen. Hun var barnebarn af Provst Olsen, Brændekilde.
Karen la Cour Overgaard.
1911 – 2010
Højskolelærer. Lærte husholdning på forskellige store gårde. Elev på Den Internationale Højskole i Helsingør. 1929-31 uddannet på Ankerhus husholdningsseminarium i Sorø. Husholdningslærer på Esbjerg Arbejderhøjskole 1931-32. Indtil 1938 tilknyttet Roskilde Højskole. Undervist i finere madlavning i foreninger og aftenskoler. 1953-77 chef for og daglig leder af Københavns Belysningsvæsens Demonstrationslokale.
Karen var datter af Ellen Kirstine Poulsen Barfod la Cour, og oldefars barnebarn. Gift med ovenstående Peter Hagmund-Hansen.
(i 1557). La Cour slægtsnr. 69-45.
Hans la Cour Andersen.
1953 – 2009
Højskolelærer. Uddannet på Det Nødvendige Seminarium, Tvind 1972-76. Ansat ved skolevæsenet i Helsingør og Roskilde kommuner 1976-83. Fra 1983 tilknyttet Den Rejsende Højskole. Indehaver af firma der optager videofilm i Polynesien.
Den Rejsende Højskole er en folkehøjskole med hovedvægt på selvoplevelse af levevilkår i ulande. Højskolen er grundlagt 1970 af den personkreds, som siden har stået bag oprettelsen af et antal skoler, der ofte sammenfattes under navnet Tvindskolerne.
Hans la Cour Andersen var oldefars oldebarn. Dattersøn af Vilhelm la Cour ovenfor.
(i 1730). La Cour slægtsnr. 69-611.
Poul-Michael la Cour
Holbæk, november 2022
Kilder:
Danmarks Højskoler: af A. Nordahl-Petersen, Arnold Jacobs Forlag, Ringe 1909. (herthoni.dk/hojskoler.pdf)
Højskolerne: https://www.hojskolerne.dk/
Højskolehistorie: https://hojskolehistorie.dk/
Historievejen: https://historievejen.inst.vejen.dk/historie/hoejskoler/roedding-hoejskole/
Dansk Biografisk Leksikon.
Dansk kvindebiografisk leksikon.
Pierre la Cours slægt, flere årgange.