Toke Saltensee var født ca.1190 i Tjæreby, der ligger 4,5 km øst for Skælskør.
Han er efter alt at dømme født i Tystofte, der ligger i Tjæreby sogn mellem Skælskør og Tjæreby.
Han blev gift med Margrethe Olufsdatter Glug, der var datter af Oluf Glug og Gytthe Ebbesdatter.
Om hans forældre ved vi kun at faderen hed Niels Saltensee.
Både Toke og faderen skrev sig til Tystofte, hvor der 4-500 alen nord for Tystofte by lå en nu forsvunden ridderborg kaldet Rovborg. Borgen lå på to holme i en lille sø.
Nationalmuseet samt museumsinspektør Henning Nielsen har ved udgravninger gjort fund – så der hersker ikke tvivl om at borgen har eksisteret. På Skælskør Bymuseum er der udstillet et luftfoto, der tydeligt viser en ændring i vegetationen hvor borgens tykke mure har stået.
Rovborg – en Ridderborg
Et stykke (4-500 alen) nord for Tystofte, der vist nok oprindelig hed Thygestofte(!), lå før en lille sø eller mose med to holme i. Disse holme kaldtes tilbage i tiden “Rovborg”, og alt tyder på at der på dem har ligget en Ridderborg i fordums tid.
Hver af de to holme i søen var ikke større i omkreds end en bondegård i ældre tid. Den der lå længst ude i søen, var 7-9 alen høj og omgiven med to rækker volde og grave. Inden for disse var der kun en lille plads, hvorpå der stod et temmelig stort tårn, bygget af mørtel og utilhugne kampesten forneden, men længere oppe af kamp og store munkesten. Det var vel på størrelse med et almindeligt kirketårn på landet og havde meget svære og tykke mure. Der var tilsyneladende ingen indgang for neden, men derimod en 5-6 alen fra jorden.
På fotoet er nord ca. mod venstre. Tystofte by ligger i nederste højre hjørne og vejen er Næstved landevej.
Den nederste lille stikvej mod syd er vejen til Tystofte Forsøgsstation.
På voldene havde der stået palisader af 6-7 alen lange kløvede egepæle, der var ca. 1/2 alen tykke og havde bindemærker to steder på hver til tværstykker; de var hverken tilhuggede eller høvlede. Nogle stykker af dem fandtes lige nedenfor i søen, da den blev gravet ud ved en vandafledning.
På den lille holm har der været bygninger, som i omkreds svarede til en lille bondegård, fire små korte længer, muret lige op på nogle store, flade sten. Murene havde en tykkelse af højst 3/4 alen og bestod af mørtel, kamp og munkesten. Næsten alt var revet ned i nyere tid og kørt til Tystofte. Enhver gammel længe, bageovn eller skorsten, som senere er blevet revet ned i Tystofte, var fuld af munkesten mellem leret. De gamle bygninger på holmene havde været som et fælles stenbrud for hele byen i tiden før udskiftningen, hvor alt var fælleseje.
I tiden inden borgen blev revet helt ned fortalte en gammel ringer og graver fra Skælskør, at den var beboet af Natmandsfolk. Disse folk var kedelflikkere, men noget værre tyvepak, der stjal som ravne af folks lam og kalve. De spåede også folk og agerede troldfolk og var i hele deres færd noget rak.
Ved afledning af søens vand fandtes i den vestlige side resterne af en båd, klinkbygget og med trænagler. Imellem holmen nærmest land og selve landet fandtes nogle tykke egepæle, der vel har været brugt til en vindebro over graven. Fra borgen førte en vej op til byen, og et lille stykke oppe har avlsbygningerne og smedjen ligget; alle bygningerne har været af røde munkesten, muret i mørtel. Resterne måtte til sidst fjernes, da det var umuligt at pløje over dem.
Det var let at se hvor smedjen havde ligget, da der fandtes en masse slagger, der blev også fundet en del jernskrammel både der og på borgpladsen. Der blev fundet et stort sværd, der var i det indgraveret ordet “Niclas” og et våbenmærke af to mod hinanden vendende hjortetakker.
Kilde: Efter efterladte optegnelser af Chr. Jespersen Skælskør.
Slægten Saltensee
Toke Nielsen Saltensee havde med Margrethe Olufsdatter Glug 4 sønner og 1 datter: Niels, Anders, Iver, Cecilie og Oluf. De tre sidstnævnte er alle vores aner; Toke er 21-dobbelt ane og han er min 16-21xtip. Han er ane til tre af mine bedsteforældre og fire af mine oldeforældre. Se særskilt notat med anerække.
Fra 1282-1328 skrev brødrene Peder og Jens Olufsen Saltensee sig til Tystofte.
Man ved at familien Saltensø eller Saltense har beboet borgen i Tystofte i ca. 200 år.
Karmeliterklosteret i Skælskør skal være indviet af Ridder Anders Olufsen Saltense, Tystofte, i 1423, fordi han til klosteret havde skænket nogle grunde, som han ejede i Skælskør. Dog har det næppe været til andet end en udvidelse af klosteret, da dette rimeligvis har stået der længe før den tid.
Denne gamle, ansete, sjællandske Adelsslægt førte i sit Våben to Guld-Hjortevier i et blåt, stundom med Guldkugler bestrøet Felt, på Hjelmen de samme to Hjortevier. Det er tvivlsomt, om Slægten selv har ført noget fast Slægtsnavn, dens sidste Medlemmer tillægges der stundom Navnet Skænk eller Pincerna, fordi en af deres Forfædre havde beklædt dette Embede. Saltensee-Navnet har den fået, fordi et gammelt Sagn vil vide, at et Medlem af den Slægt Saltensee, som førte et Mursnit i Våbnet, forandrede dette sit Våbenmærke til de to Hjortevier til Minde om, at han på Nyborg Slot havde brudt et Horn af Fanden, og fra ham skulle så de Tystofte Saltensee’r stamme. Dette i nogle Slægtsbøger bevarede Sagn vil endog vide, at samme drabelige Helt var Svigerfader til den ved År 1420 levende Hr. Niels Jensen (Rosenkrantz), og det skønt denne Saltensee-Slægt just ved samme Tid ca. 1434 uddøde på Mandslinjen. Det hosstående Våben er efter et Kalkmaleri fra Roskilde Domkirke Skib, antagelig i sin Tid anbragt over Hr. Henrik Jensens Grav.
Familien Rasmussen i Tystofte
Ca. 750 år efter Toke Saltensee blev Frede Rasmussen forstander på Tystofte Forsøgsstation. Han blev dermed også en af de store mænd i Tystofte.
Gerda Kirstine Hansen, g.m. Frede Rasmussen, var født og opvokset i Tjæreby sogn.
Tystofte var gennem næsten 50 år omdrejningspunktet for familien Rasmussen, uden at nogen vidste, at der ca. en km derfra havde ligget en ridderborg. Men det er den tætteste forbindelse vi hidtil har fundet mellem min familie og min svigerfamilie.