Ulkerup sjælene og Niels Christian Bang
Ulkerup sjælene er en forsvunden befolkning, som ifølge legenden levede i en nu forsvunden landsby midt i Ulkerup skov, tæt ved Egebjerg, syd for Nykøbing S. Ifølge legenden kan man tydeligt høre Ulkerup sjælene hviske sammen, når man passerer dem i tusmørket. Ved nattetid får sjælene liv, når de besøger deres tidligere hjem.
Tidligere arkitekt og billedkunstner Per Pandrup, og keramisk formgiver Martin Nybo Jensen havde en drøm om, at bringe Ulkerup folket tilbage til den landsby, hvorfra de blev fordrevet i 1700-tallet. De har fremstillet ni 1 m. høje keramiske figurer, der meget udtryksfuldt symboliserer Ulkerup sjælene. De kan nu ses i skoven tæt ved landsbytomten.
Ulkerup sjælenes ’genopstandelse’ skete d. 3.juni 2011 da borgmester Thomas Adelskov, under overværelse af flere end 200, indviede 7 af de keramiske figurer. Senere er der opstillet yderligere 2 sjæle.
Historien om Ulkerup folket.
Ulkerup var i århundreder en hengemt skovlandsby, hvor beboerne fortrinsvis levede af kvægdrift i form af løsgående kreaturer i skoven. Formodentlig er Ulkerup anlagt i 1300-tallet, måske endda før. I hvert fald stammer navnet Ulkerup fra vikingetiden. Arealet var ”kronjord” og der blev betalt leje af arealet, overvejende i form af kød og smør.
Landsbyen blev, som så mange andre, ramt af den frygtede kvægpest i perioden 1735-1749. Det betød gældsætning og armod for bønderne i Ulkerup. Landsbyens mulighed for at øge indtægterne på anden vis var ikke-eksisterende, da de tilliggende markarealer inde i skoven var for små til en rentabel drift.
Derfor begyndte en frivillig udflytning i slutningen af 1770’erne. Udflytningen blev fulgt op af en tvangsudflytning af hele landsbyen i 1782, på kong Christian VII’s foranledning, og som en konsekvens af de da netop vedtagne planer om, at genrejse de danske skove – startende på kongens egen jord, krongodset.
Udflytningen er historisk veldokumenteret, hvorimod de sociale og menneskelige forhold for beboerne ikke er beskrevet i helt samme grad. Selv om vi ved, at landsbyen ved udflytningen fik flere gårde og husmandssteder genplaceret i Strandvang (i dag Strandhuse), virker det som om Ulkerup landsbyen blev opløst og forsvandt – også dens indbyggere.
Allerede i middelalderen var den folkelige og lokale mystik knyttet til skovfolket. Det blev forstærket da de forsvandt. Mystikken har holdt sig mere eller mindre til i dag, og har i et vist omfang ført til nogle af de mange historier om Skovfolket. Blandt myterne er historien om, at man i særlige situationer kan opleve ”sjæle-møder” – hvor de hvileløse Ulkerup bønders sjæle stadig mødes på tinge for at lægge råd om, hvordan de skal klare sagerne.
Myten fortæller således, at de fortsat er i skoven, uden vi har kunnet se dem. Men nu er de synliggjort.
Midt i det fredede område, hvor landsbyen har ligget, er der i dag opstillet en lille fin pavillon, der med plancher og modeller fortæller landsbyens historie. Der er en model af området, så man kan se hvor husene og gårdene har været placeret og der en model i stor skala (1:10) af den bedst bevarede gård. Og så en række plancher, der fortæller historien.
Når man læser plancherne støder man pludselig på sine aner!!
Om den største af gårdene står, at her boede Niels Christian Bang, forvalter for de kgl. godser i Ods herred. Gården er benævnt skovridergården og ligger i kanten af billedet, nederst til venstre på planchen i midten, og bagved søen på billedet til venstre. Pavillonen til højre er beliggende på den røde plet på planchen.
Niels Christian Bang var min morfars – farfars – mormors – farfar (ane nr. 652) og i optegnelserne om slægten står ganske rigtigt, at han var bosiddende i Ulkerup. Men da kan døde i 1760 og allerede i 1734 var flyttet til Egebjerggård, kan hverken han eller hans familie være blandt de hvileløse Ulkerup sjæle. Men hans optræden på plancherne er anledningen til denne artikel.
Niels Christian Bang
Niels Christian Bang var præstesøn, født i Vorbasse sogn i Ribe Amt 1699. Faderen var Jørgen Jørgensen Bang, o.1667-1720, der fra 1695 og til sin død var sognepræst i Vorbasse. Moderen var Mariche Johansdatter Koch.
Niels Christians skolegang og uddannelse foreligger der ikke noget om, men han blev 16. september 1728 udnævnt som den første forvalter over det kongelige gods i Odsherred, Anneberg og Ellingegård.
Han var ugift da han kom til Odsherred, og han fik først bolig i Ulkerup skovlandsby.
Inden der var gået et år, blev han gift med Cathrine Marie Kjær, f. o. 1704. Hun var datter af Herlof Kjær, der var stedfortrædende Forvalter for De Kgl.Godser i Ods Herred. Han må så have været stedfortræder for svigersønnen, der jo var den første forvalter. Herlof døde 1730, i en alder af 47 år, året efter at datteren blev gift.
Niels Christian og Cathrine Marie boede i Ulkerup skovlandsby indtil 1734, hvor de flytter til Egebjerggård, som han får i fæste for livstid, men med ret til for ham at opsige fæstemålet.
8 juni 1743 dør Cathrine Marie efter at have født ham 10 børn, hvoraf 4 dog var døde før moderen.
Ældste søn, Jørgen Andreas Bang, blev stamfader til vores gren af familien. Han var cand.theol. og bl.a. sognepræst i Korsør-Tårnborg. Han var oldefar til Laurits Ulrik la Cour.
Næstældste søn, Oluf Lundt Bang, blev student fra Frederiksborg, Cand.theol. og Cand.jur. Han blev kammeradvokat, Etatsråd, Konferensråd og Generalprokurør. Han blev 1772 beordret til, i skilsmisseprocessen mellem Kong Christian VII og Dronning Caroline Mathilde, at føre sagen for kongen.
Allerede samme år (1743) bliver Niels Christian Bang gift anden gang med Ulrikke Eleonora Schwane, og han fik Anneberg med i købet. Vielsen skete uden forudgående trolovelse og med kongelig bevilling.
Ulrikke Eleonora var datter af Godsforvalter på Anneberg og kommerceråd Peder Schwane og Vibeke Margrethe Weldingh. Vibeke og senere Ulrikke var arvingerne til Anneberggård, men det er usikkert om Niels Christian og Ulrikke boede der. Kirkebogen nævner dem stadig i 1755 som boende på Egebjerggård.
19 dec 1744 fik Niels Christian Bang titel af kammerråd. Anledningen til, at han blev kammerråd, er ikke klarlagt, men Ulrikke Eleonora Schwane gjaldt for at være frugten af moderens intime forhold til kong Frederik IV, der gæstede Anneberg i flere dage. Heri ligger sikkert også forklaringen på, at hun i en ung alder blev gift med en 27 år ældre enkemand og at han som ’kongens svigersøn’ skulle han have en fin titel. Af kirkebøgerne fremgår det, at familierne har kendt hinanden lige siden tiden i Ulkerup og siden Ulrikke var lille. Hun og hendes fader har bl.a. stået fadder til flere af hendes kommende stedbørn.
Niels Christian døde på Anneberg d. 5. dec. 1760 og blev begravet i Egebjerg kirke 22. dec.
Han omtales som en alvorlig og ordenskær husholder, kraftig og streng af naturen.
Ulrikke Eleonora Schwane er stammoder til flere kendte slægter, såsom Bang, Grundtvig, Steffens og Zeuthen. Hun havde mange børn at tage vare på. Først fik hun 4 stedbørn fra mandens første ægteskab.
I sit ægteskab med Niels Christian fik hun 5 børn. Så da manden døde i 1760 og hun samme år indgik nyt ægteskab med mandens efterfølger, kammerråd Jacob Hansen, bragte hun 9 børn med ind i ægteskabet. I sit andet ægteskab fik hun yderligere en søn og en datter.
Med Niels Christian havde hun sønnen dr. med. Frederik Ludvig Bang (1747 – 1820), overlæge ved Frederiks Hospital i 25 år, professor ved Københavns Universitet og Etatsråd.
Datteren Cathrine Marie (1748 – 1822) blev gift med præsten i Udby, Johan Grundtvig (fader til N. F. S. Grundtvig og broder til Frederikke Severine Grundtvig, der blev gift med Biskop Nicolai Edinger Balle, vores ane gennem farmor).
Datteren Susanna Christina (1751 – 88) blev gift med regimentskirurg Heinrich Steffens, der var fader til filosoffen Henrik Steffens.
Kilder:
http://www.skeel.info/getperson.php?personID=I23027&tree=ks
http://familienbang.dk/mariebang.web/per00108.htm#0
Danske Slotte og Herregårde. Bind 3. Anneberg og Ellingegård.
Dansk Biografisk Lexicon 1887, bind I, s. 477 og 489.
OdsWiki: Niels Christian Bang
Arkivalieronline: sa.dk – kirkebøger – Holbæk amt – Egebjerg sogn