Tante Lina
I 1946, da mor og far var blevet skilt, flyttede mor med sine tre børn (Elisabeth, Helen og mig) til Hillerød. Hun havde fået job som provisor på Frederiksborg Apotek.
Mor ville gerne tilbage til sin fødeegn. Hun var født i Lyngby, på den tid hvor morfar underviste på Landbrugsskolen, som oldefar J. C. la Cour havde startet. Mor havde derefter boet dels på Hindholm Højskole, hvor morfar drev højskole indtil første verdenskrig fjernede ’kundegrundlaget’, samt i Sorø i barndommen, hvor morfar havde job som Akademikasserer på Sorø Akademi. Under studierne boede hun i København. Så der var mange muligheder på Sjælland, men valget faldt på Hillerød.
Ankommet til Hillerød gik mor i gang med, at opsøge familie på egnen og skabe kontakter.
Tante Lina var den eneste af familien, der boede i Hillerød.
Hvad jeg husker.
Jeg husker tante Lina som en fin gammel dame. Hendes mand Axel, var en stor mand i byen, indenfor ’noget med byggeri’ vidste jeg, men han var noget fjern for os børn. Så ham har jeg slet ingen erindring om, andet end at han hed Axel Kornerup.
Jeg husker, at vi deltog i en fødselsdagsfest for Tante Lina da jeg var ca. 10 år. (Det passer med, at hun fyldte 75 d. 3. jan. 1951.) De boede på det tidspunkt i Løngangsgade i Hillerød.
Tante Lina havde flere børn, som var på alder med mor. Først og fremmest onkel Kjeld, som var en hyppig gæst hos os i en periode. Som jeg husker det, var han meget betaget af mor. Kjeld arbejdede i faderens virksomhed.
Så var der Tante Merethe. Hun havde været gift Martved, men var nu fraskilt. Hun boede lige overfor os, på Københavnsvej, sammen med datteren Helle, der var jævnaldrende med Helen.
Der var også en broder Ebbe, som var åndssvag. Det måtte man godt kalde det dengang. Han boede på en åndssvageanstalt, så jeg mødte ham kun til Tante Linas fødselsdagsfest. Men jeg skal love for, at han gjorde indtryk på os børn, på den måde han opførte sig på. Specielt husker jeg, at han stak maden og kagerne direkte i lommen, uden indpakning. Han var sikkert ikke så vant til god mad på anstalten. Og så talte han så underligt, at man ikke forstod noget af det.
Der var et par søstre mere, Gertrud og Kamma, men dem husker jeg intet om.
Om Tante Lina husker jeg, at mor altid pointerede, at hun ikke var hendes rigtige tante, for hun var plejebarn i familien, et eller andet sted, som jeg aldrig fik rede på. Måske havde mor selv ikke helt rede på det, eller også var det for kompliceret at forklare en på 10 år.
Nu har jeg så sat mig for at finde ud af, hvem hun var og hvem hun havde været i pleje hos og måske hvorfor.
Hvad jeg fandt ud af.
Lina Vilhelmine Augusta Møhl blev født 7 jan 1886 i Bergen.
(KB: København, Sct.Andreas, viede 1902-08, opslag 141).
Forældrene var Styrmand Hans Kristian Møhl, 1848 – 78 og Kristine Margrethe Pedersen, 1852 – 1883.
I en alder af kun 30 år døde Hans Kristian og enken stod tilbage med 2 små børn.
(Skifteprotokol for Bergen By 1878: d 5 jul 1878, anmeldt 6 jul, Styrmand Hans Christian Møhl., 30 år. Rode 18 nr 5. Anmærkning: Konen Kirstine Møhl, 2 umyndige børn.)
Indenfor tre-fire år, 1874-78, dør faderen, storebroderen Hjalmar og lillesøsteren Kathrine. Og ifølge kirkebogen for Bergen Domkirke er moderen død 11. juni 1883. Tante Lina står nu tilbage, helt uden familie i Bergen i en alder af 7 år.
I 1885 befinder Lina sig, i en alder af 9 år, i København som plejebarn hos en slægtning til faderen, efter at hendes familie i tre generationer og gennem næsten 50 år har boet i Bergen. Hvordan det er kommet i stand vides ikke. Enten har forbindelsen til familien stadig været til stede, eller også har myndighederne eller venner af familien i Bergen opsøgt pårørende.
Hvordan hænger forbindelsen til København så sammen?
Jo – Linas farfar, Vilhelm August Møhl, f.1812 i København, var uddannet boghandler i København. Men i 1836 åbnede han en boghandel på torvet i Bergen. Tre år senere flyttede han boghandlen til Strandgade 14. Efter hvad vi kan se har han nydt stor anseelse som boghandler.
Maurits R. Aarflot, skriver 11.6.1843 i Bergen til en ven; “Jeg havde ikke nogen Lyst til at denne Vise skulde blive trykt; den vilde ogsaa kun faae liden Afsætning. Man har nu saa mange Viser fra mig (hele fem Stykker), men det seer ikke ud til, at de ville blive søgte udenfor Søndmør. Møhl har kun solgt to tre Exemplarer (hvoriblandt et til Bispen). Rigtignok har Møhl ingen Handel med Bønder; i den Henseende vilde det være bedre at henvende sig til Beyer; men endda tror jeg ikke det vil nytte Noget; thi Strilerne bry sig just ikke meget om trykte Sager.”
“Ved sida av sendingar til Oslo og Trondheim, har M. Aa. sendt viser til bokhandlar A. W. Møhl i Bergen.”
( I nytt brev 5. apr. 1843): August Wilhelm Møhl, opna i 1836 bokhandel på Torget i Bergen (i 1839 flytte han til Strandgt. 14).
Andreas Munch-selskapet skriver om Andreas Munchs første forlegger, Johan Dahl: Johan Fjeldsted Dahl er født i Kjøbenhavn den 1ste Januar 1807 og var allerede i sit 15de Aar bleven antagen som Lærling hos Danmarks dengang mest driftige og fortjente Forlægger og Sortimentsboghandler, Eieren af den i 1770 stiftede Gyldendalske Boghandel, Secretair Jacob Deichmann. Denne sin Principals Kjærlighed vidste Dahl ved sin Flid og sin Interesse for sit Fag snart at vinde i en særdeles høi Grad, og i hans Huus erhvervede han sig nu et udbredt Bekjendskab til saa godt som alle Datidens literaire Størrelser i Kjøbenhavn og kom fremfor Alt i et, som det synes, meget nært Forhold til Adam Oehlenschläger, hvis Minde han stedse har omfattet med den inderligste Kjærlighed. Men allerede i 1829 forlod Johan Dahl sit Fødeland, idet han, 22 Aar gammel, efter J. W. Cappelens Anmodning drog til Christiania for at bistaae denne med hans nys aabnede Forretninger.
Kun et Par Aar forblev imidlertid Dahl i denne Stilling. Det var nemlig et smukt Træk hos hans første Principal, at han gjentagne Gange har sat dem af sine Lærlinge, hos hvem han sporede Talent og Dygtighed, istand til at grunde selvstændige Boghandeler deels i de danske Provindser, deels i Norge og Sverig, ja endog i Finland; i Norge er saaledes ogsaa [August Wilhelm] Møhl og [Christian] Floor i Bergen samt M. Feilberg i Christiania udgaaede fra Deichmanns Skole.
Vilhelm August havde fem søskende, der stadig boede i Danmark. Blandt dem tipoldemor, Christiane Amalie Møhl. Hendes ældste søn Nicolai Christian Møhl Krarup, var død i 1875 og enken, Marie Sophie Magdalene Krarup sad tilbage med en datter Anna Marie, der var to år ældre end Lina. Her kom Lina så i pleje hos faderens fætters enke. Enken var selv en Krarup, så der var også familieskab den vej.
Folketælling København 1885, Colbjørnsensgade 3, 4.sal.
Lina vokser så op i København. Vi ved intet om hvad hun foretager sig her, før hun 4 nov 1905 bliver gift med Aksel Kornerup i Esajas Kirken i Kbh.
Kirkebog, København, Sct.Andreas, viede 1902-08, opslag 141, nr 1644.
nov 1905
Ungkarl, Savværksejer, Axel Kornerup, Østerbrogade 7B,
(f.8.12.68, Hillerød) s.a. Praktiserende læge Jakob Kornerup og hustru Tertia Regina f. Møhl.
Pigen: Lina Vilhelmine Augusta Møhl, Østerbrogade 7B.(f.3.1.1876 i Bergen) d.a.Styrmand Hans Kristian Møhl og hustru Kristina Margrete Pedersen.
Forlovere: Hans Otto Ckristian Møhl, Fuldmagt i Landmandsbanken. Chr. Krarup Øllgaard, Konferensrd. fhv. Borgmester, Østersøgade 32.
Kirkebogen kommer her op med en ny overraskelse. Axel Kornerup var søn af en Møhl. Hans moder, Tertia Regina Møhl var kusine til styrmanden, Linas far. Lina bliver således gift med sin grandfætter, Axel der var Savværksejer i Hillerød, senere direktør for virksomheden.
De to forlovere ved vielsen var Axels morbror Hans Otto Christian Møhl, tidligere borgmester i København, samt en slægtning til Linas plejemor, Christian Krarup Øllgaard. Axels far og Linas plejefar var døde.
Vi ender altså med at tre søskende, fire fætre/kusiner og tre grandfætre/kusiner indgik i Linas familiehistorie.
Lina var altså alligevel en rigtig tante til mor.