– Vistnok ret typisk for egnen-
Af Gerda Kirstine Rasmussen, f. Hansen.
Først i december blev der bagt – en dag eller to – helst skulle det være snevejr den dag – det var lykken. –Vaniljekranse, jødekager, brune kager og klejner – og så masser af pebernødder.
Lidt længere hen var der slagtningen. – Vi havde en bestemt mand til at slagte altid. Det foregik ude i gården, hvor grisen blev slagtet og skoldet i et stort kar – og blodet blev samlet op i en stor balje og rørt med byggryn til blodpølse. Resten foregik i kælderen, hvor tarmene blev skuret i groft salt på et stort træbrædt og derefter fyldt og kogt i gruekedlen. – Her i kælderen blev grisen også skilt og flæsket blev saltet i en stor træbeholder til det samme. – Stegene blev smeltet ned i fedt – de mindre stykker og medister-pølsen blev henkogt. – Der blev lavet mange rullepølser, der blev saltet, og en masse spegepølser, der blev røget, så de var nye og friske til jul.
Lille juleaften spiste vi kun sylte m/stuvede kartofler, rødbeder og rugbrød. I morfars hjem (Dorthes morfars hjem på Lolland) fik de kun ’hvidt brød’ som sigtebrød og franskbrød lille juleaften – det var skik der.
Juleaften spiste vi altid risengrød m/smørhul og kanelsukker og sødt hvidtøl. – Der var ikke noget der hed mandelgave den gang. – Derefter fik vi andesteg m/halve æbler og gelé, brunede kartofler og rødkål – og til slut æbleskiver m/syltetøj.
Der var altid 3-4 karle og 2 piger hjemme og hver jule- og nytårsaften kom en gammel husmand og hans kone – Anna og Peder. – Han havde gået på arbejde hos os i over 25 år – og altid holdt jul her. – De kom altid ret tidligt, for vi skulle jo nå meget.
Juletræet blev pyntet af far og mor om eftermiddagen og ingen måtte se det, før det var tændt om aftenen. Stjernen i toppen skulle nå helt til loftet. Juletræspynten var hjemmelavet – kurve med frynser af hvidt silkepapir og musestiger, hjerter og kræmmerhuse af kulørt glanspapir. – Der var ikke så mange julegaver, men de skulle ligge under juletræet.
Vi sang nogle julesalmer, men gik ikke ret meget rundt om træet – af hensyn til de to gamle. Senere fik vi kaffe med julekager og spillede kort, eller andet spil om pebernødder. – Midt på aftenen gik karlene ud i hestestalden og gav hestene et ekstra foder – kærne – de skulle også mærke det var jul. Kl. 12 midnat fik vi ’nadver’ – med alle mulige kolde retter – ribben, medister, frikadeller, rullepølse, spegepølse – dertil hvidtøl og en dram.
1. juledag var man lidt mat og man fik kun en let frokost. Som regel gik man i kirke juledag.
2. juledag havde man enten besøg af familie og venner, eller man var selv på besøg.
3. juledag var der børnejuletræ i forsamlingshuset – et kæmpe træ med 3-4 rækker i kreds om. – Der blev sunget salmer, leget sanglege og børnene fik hver en pose godter. – Vi kørte dertil i åben vogn med far og mor foran og vi børn bagved, hvor der var lagt halm i bunden for varmens skyld – og vi fik bedstefars gamle pels over os. – Puh, hvor den lugtede af naftalin.
Nytårsaften var omtrent som juleaften, men i stedet for andesteg fik vi flæskesteg, ribben og medister – og vi fik ikke risengrød. Egnens karle og sønner løb rundt fra sted til sted og lavede løjer – de kunne hejse forskellige ting op i flagstangen – gemme redskaber og lignende f.eks. oppe på taget. – Inde gemte vi børn kaffekanden o.lign. – og der var en masse hemmelighedskræmmeri. – Der blev også brændt fyrværkeri af ude i gården. Fik vi fat i nogen af de unge, der lavede nytårsløjer, kom de ind i stuen og fik æbleskiver og øl. – De ville jo gerne lidt ind i varmen.
Jeg husker nytårsaften som én stor latter.
Note!
Skriftet er lavet til barnebarnet Dorthe la Cour, der omkring 1985 skulle lave stil om, hvordan man holdt jul på bedsteforældrenes tid. Gerda boede på Hættegården ved Skælskør og tiden, der beskrives må være 1920’erne, da hun er født 1914.