Jeg har aldrig opfattet familien som hørende til en slægt med mange gejstlige. Som barn vidste jeg kun om tre: Først oldefar, Provst Olsen; mor omtalte altid sin morfar med stor hengivenhed. Så var der Biskop Balle, som jeg vidste at min farmor nedstammede fra, og som havde skrevet Balles katekismus. Og endelig var der naturligvis vores franske oprindelse, Pierre la Cours far, der var huguenot præst nord for Paris; i hvert fald er det det overleveringerne fortæller.
Det var alt hvad jeg vidste. Men når jeg i dag laver en søgning i hele slægtsregistret, der indeholder over 10.000 personer, finder jeg til min overraskelse ikke mindre end 33 personer med titel af Biskop, 99 Provster, 364 Sognepræster og 59 Kapellaner.
Da slægtsregistret både omfatter de direkte aner og deres familier og i enkelte tilfælde også lidt fjernere familiemedlemmer, så er det ikke alle biskopperne der er aner. Og nogle har naturligt nok haft flere af titlerne. Provster og biskopper er jo typisk startet med at være Sognepræst eller Kapellan. Tallene kan altså ikke lægges sammen, men slægtsregistret indeholder mindst 364 præstefamilier, som tilsammen omfatter langt over 1000 personer. Dvs at mere end 10 % af alle personerne i slægten, har levet en større eller mindre del af deres liv i en præstegård. Jeg kan ikke tænke på noget andet erhverv med så stor en procentdel.
Det ville være for omfattende at lave en oversigt over alle disse personer. Men hvis vi alene ser på de 33 biskopper, viser det sig, at 11 af dem er direkte aner. De øvrige har været en anes søn, sønnesøn, svigersøn, svigerfar eller barns svigerfar. Altså i den nære familie. Kun i enkelte tilfælde er der tale om personer lidt længere ude i slægten. Alle biskopper i familien var mænd; det er først i nyere tid, at der er kommet kvinder på den post.
I Wibergs ”Almindelig dansk præstehistorie” findes en nummereret fortegnelse over biskopper, i hvert stift i Danmark efter reformationen og frem til omkring 1900. Med udgangspunkt i Wibergs fortegnelse har jeg sidst i dette skrift trukket de biskopper frem, som står i vores slægtsregister. For hver af disse er angivet navn og årstal for fødsel og død. Derefter kort deres stillinger og endelig deres slægtsforbindelser. Yderligere data og biografier skal man søge i persondata på vores hjemmeside.
Sidst i fortegnelsen er listet biskopper før reformationen og dem udenfor de danske stifter; aktuelt i Norge og Sverige.
Jeg har så set på i hvilke grene af slægten disse biskopper forekommer. Opdelingen er foretaget med udgangspunkt i mine 8 oldeforældre, som er Funch, Krarup, Balle, Deichmann, la Cour, Barfod, Olsen og Krarup. De to kusiner Krarup, med samme farfar og farmor, har de samme biskopper i familien.
Fordelingen er som følger:
Krarup 18, Balle 5, La Cour 5, Barfod 4, Funch 2, Deichmann 0, Olsen 0.
Fra familien Krarups optegnelser – ’Meddelelser om Familien Krarup’ -kan jeg se, at de på min tiptipoldefar, Amtsprovst og Seminarieforstander Christian Johan Lodberg Krarups tid, betegnede Krarupslægten som ”en slægt med mange præster”.
Hans fader, hans svigerfar og to farbrødre var sognepræster. Tre brødre og to svogre var sognepræster. Derudover var der en bror, der døde som stud.theol. i en alder af 24 år. Endelig havde han to sønner og en svigersøn, der var sognepræster. Går vi længere ud i slægten finder man flere præster, så betegnelsen er berettiget.
Nå vi føjer de 18 biskopper til listen kan vi med rette bruge betegnelsen: ”En bispeslægt”.
Men hvordan kan det være, at præstegerningen i den grad koncentreres i visse familier?
Det er der nok flere forklaringer på, men umiddelbart ser jeg tre væsentlige årsager:
For det første at sønnen den gang naturligt fulgte i faderens fodspor. Det kan enten være forældrenes forventninger, der slår igennem, så sønnen måske ikke havde det frie valg. Men det kunne jo lige så vel være, at det lå naturligt for sønnens evner og interesser.
For det andet var der på den tid i høj grad tale om arrangerede ægteskaber. Det var forældrenes ansvar, at sørge for et passende parti for sønnen eller datteren. Det kan man vist uden at overdrive sige er gået af mode i dagens Danmark. En datter, i særlig grad ude i et sogn på landet, var måske det eneste passende parti, eksempelvis for præsten i nabosognet, eller for en søn af faderens tidligere studiekammerat i et embede et eller andet sted i landet. Datteren var jo også bekendt med livet i en præstegård, og de forventninger, der var til præstens hustru.
En tredje forklaring er ”nådsensåret” - en ordning, der eksisterede i præstestanden dengang og helt frem til nyere tid.
Den store danske encyklopædi skriver herom: ”Nådensår, nådsensår, det år, en præsts enke havde del i præsteembedets indtægter, herunder ret til at bebo embedsboligen. Ordningen blev afskaffet efter indførelsen af den første danske præstelønningslov (1913).”
I et helt år efter mandens død havde enken således krav på en vis andel af embedets indtægter og krav på fortsat at bo i præstegården. Det var en form for enkepension, som også gav enken tid til at finde en ny tilværelse, der kunne række ud over det første år efter mandens død.
Den nye præst kunne indfri sin forpligtelse ved at sørge for kost og logi til enken efter nogle specificerede mindstekrav. Men i mange tilfælde var den nye præst en ugift, ung mand i sit første embede. Det tog den gang kun et par år at studere teologi efter studentereksamen og baccalaur-graden, så præsterne var ofte meget unge, meget sjældent gift og de var uden økonomisk formåen til at brødføde enken.
Det blev den almindelige opfattelse, at den nye præst skulle gifte sig med enken, men det er ikke helt korrekt. Hun havde krav på at bo i præstegården, han havde behov for en der tog sig af husførelsen og det var upassende at de boede under samme tag uden at være gift. Den pragmatiske, og meget ofte forekommende, løsning var så, at han giftede sig med enken. Naturligvis var hun for det meste ældre end han, men når hun døde, kunne han jo til den tid få sig en yngre hustru. Måske var der først børn i andet ægteskab. I nogle tilfælde kunne enken jo være så gammel, at det ikke var aktuelt at gifte sig, selvom stor aldersforskel forekom, men måske var der så en datter, han kunne gifte sig med og på den måde alligevel opfylde sine forpligtelser overfor enken, som så var en del af familien.
Alle disse arrangementer kan man møde, når man gennemgår Wibergs almindelige præstehistorie. Mange steder støder man på: ”Gift med formandens enke” eller ”gift med formandens datter”. Og uanset hvilken af løsningerne der blev fundet, betød det jo at præstegerningen blev i samme familie i flere generationer.
Nådsensåret er helt naturligt også forekommet i vores slægt. I et kendt tilfælde hele tre gange for samme ane. Min 4xtipoldemor Elisabeth Marie Olivarius var først gift med min ane Vitus Ovesen Guldberg, derefter med Magnus Halling og sidst med Jens Munch, og hun overlevede dem alle. Jens Munchs eftermand var allerede gift, så en fjerde gang blev ikke aktuel. Historien om ”Elisabeth Marie Olivarius” kan findes her landsbyhistorier.dk.
Slægtens biskopper:
Ålborg Stift
6
Jacob Jensen Holm 1543-1609
Rektor i Viborg.
Sognepræst i Viborg Domkirke.
Biskop 1587-1609.
Min 9xtipoldefar gennem mine to oldemødre Sophie Amalie Constance Krarup og Louise Augusta Krarup, der var kusiner.
3 sønner og en svigersøn var sognepræster.
7
Christen Hansen Riber 1567-1642.
Professor i Pædagogik, København.
Biskop 1610-42.
Gift med forgængerens enke.
10
Mathias Nielsen Foss, 1627-83
Sognepræst i Fjelie, Skåne og i Christiansborg Slotskirke.
Kgl. Konfessionarius.
Professor i teologi ved Københavns Universitet.
Biskop 1672-83.
Min 7xtipoldefar gennem mine to oldemødre Krarup.
Tre af hans oldeforældre var biskopper: Biskop Peder Thøgersen, Viborg nr 4,
Biskop Jacob Madsen Weile, Fyn nr 7 og Biskop Jens Gjødesen, Århus nr 5.
2 sønner var sognepræster.
Frants Olsen Thestrup, 1653-1735.
Sognepræst i Vor Frue Kirke i Nyborg, Sct. Nicolai Kirke i Nakskov, og Helligåndskirken, København.
Provst i Nørre Herred, Lolland-Falsters Stift.
Biskop 1709 – 1735.
Min 6xtipoldefar gennem mine to oldemødre Krarup.
Faderen, svigerfaderen, to brødre, to sønner og to svigersønner var sognepræster.
I seks generationer i lige linje fra Frants Thestrups far, Ole Rasmussen Thestrup, til min tiptipoldefar Christian Johan Lodberg Krarup var de alle sognepræster. De var ud af familierne Thestrup, Stampe, Heining, Fabricius og Krarup; alle familier med mange præster.
Viborg Stift
3
Kjeld Jensen Juel, død 1571.
Rektor i Viborg.
Biskop 1549-71.
Svigersøn af Sognepræst i Viborg, Jens Hansen, min 11xtipoldefar gennem mine to oldemødre Krarup.
4
Peder Thøgersen Løvenbalch, 1532-1595
Sognepræst i Viborg Domkirke.
Rektor i Viborg.
Biskop 1571-1595.
Min 10xtipoldefar gennem mine to oldemødre Krarup.
Faderen var sognepræst i Viborg.
3 sønner var sognepræster.
En svigersøn var Biskop Jacob Jensen Holm, Ålborg nr 6.
En dattersøn var Biskop Peder Villadsen, Viborg nr 10.
Oldefar til Biskop Mathias Nielsen Foss, Ålborg nr 10.
5
Niels Lauritsen Arctander, 1561-1616.
Slotsprædikant og Hofpræst, København.
Kgl. Konfessionarius.
Biskop 1595-1616.
Min 9xtipoldefar gennem mine to oldemødre Krarup.
Faderen var sognepræst i Norge.
En søn var sognepræst i Selde, Salling.
En svigersøn var sognepræst og søn af Biskop Jacob Jensen Holm, Ålborg nr 6.
6
Hans Iversen Wandal
Sognepræst i Odense, Sct. Knud.
Biskop 1617-41.
Svigersøn til Rådmand i Odense, Hans Burchardsen, min 8xtipoldefar gennem min oldefar J. C la Cour.
9
Hans Dideriksen Bartsker 1611-61
Rektor og sognepræst, Herlufsholm.
Kgl. Konfessionarius.
Biskop 1659-61.
Svigersøn til Rådmand Poul Jensen Colding, min 8xtipoldefar gennem min oldemor Agathe Barfod.
10
Peder Villadsen, 1605-73.
Sognepræst i St Mikkels kirke, Slagelse.
Magister og Provst.
Biskop 1661-1673
Dattersøn af Peder Thøgersen Løvenbalch, nr 4.
Århus Stift
4
Albert Hansen, ca. 1555-95
Rektor i Helsingør.
Sognepræst i St Nicolai Kirke, København.
Hofpræst.
Biskop 1591-93.
Min 9xtipoldefar gennem Biskop Balle, Sjælland nr. 16.
Søn af Biskop Hans Albertsen, Sjælland nr. 2.
4xtipoldefar til N. F. S. Grundtvig.
5
Jens Gjødesen 1550-1626
Rektor i Lemvig.
Hofpræst i København.
Sognepræst i St. Nicolai Kirke, København.
Biskop 1595-1626.
Min 10xtipoldefar gennem mine to oldemødre Krarup.
Farfar til Biskop Jacob Madsen nr. 7.
Oldefar til Biskop Mathias Nielsen Foss, Ålborg nr. 10.
En datter var svigerdatter af Biskop Jacob Madsen Weile, Fyn nr 7.
7
Jacob Madsen, 1602-60
Dr.theol. Professor, København.
Kgl. Konfessionarius/Hofpræst, København.
Biskop 1645-60.
Sønnesøn af Biskop Jacob Madsen Weile, Fyn nr 7.
Dattersøn af Biskop Jens Gjødesen, nr. 5.
Ribe Stift
3
Hans Tausen, 1494-1561
Sognepræst i St Nicolai, København og i Roskilde Domkirke.
Reformator.
Biskop 1542-61.
Svigerfar til Biskop Hans Laugesen, nr. 5.
5
Hans Laugesen, 1530-94
Sognepræst i Vedsted, Ribe stift.
Biskop 1569-94.
Søn af Lauge Stephansen, min 11xtipoldefar gennem mine to oldemødre Krarup.
Svigersøn af Biskop Hans Tausen, nr. 3.
Svigerfar til Hofpræst og Kgl. Historiograf Anders Sørensen Vedel.
6
Peder Jensen Hegelund, 1542-1614
Sognepræst i Vedsted i Ribe Stift og ved Ribe Domkirke.
Biskop 1595-1614.
Oldebarn af Morten Christensen Hegelund, min 12xtipoldefar gennem mine to oldemødre Krarup.
Fyns Stift
7
Jacob Madsen Weile, 1538-1606
Rektor i Ribe.
Sognepræst i Ribe Domkirke.
Biskop 1587-1606.
Min 10xtipoldefar gennem mine to oldemødre Krarup.
En søn var svigersøn af Biskop Jens Gjødesen, Århus nr. 5.
Oldefar til Biskop Mathias Nielsen Foss, Ålborg nr, 10.
10
Laurids Jacobsen Hindsholm, 1600-63
Sognepræst i Rudkøbing, Provst på Langeland.
Dr.theol.
Biskop 1651-63.
Svigersøn af Jørgen Hansen Mule, min 8xtipoldefar gennem min oldemor Agathe Johanne Barfod.
11a
Rudolf Moth, 1642-75.
Sognepræst i Haslev, Christiansborg Slotskirke og Sct. Knuds Kirke i Odense.
Stiftsprovst og Vicebiskop hos Biskop Niels Bang, Fyns Stift nr. 11.
Sønnesøn af Kejserlig Livlæge Mathias Poulsen Moth, min 8xtipoldefar gennem mine to oldemødre Krarup.
Lolland-Falsters Stift
6 og 9
Ditlev Gotthard Monrad, 1811-87.
Konseilspræsident i Danmark.
Biskop 1849-54 og 1881-87.
Hans oldebarn var Olga Agnes Friboe Funch, tiptipoldebarn af Lorentz Funch, der var min 3xtipoldefar.
Sjællands Stift
2
Hans Albertsen, 1525-69.
Professor i Græsk, Dialektik og Teologi, Københavns Universitet.
Rektor for Københavns universitet.
Biskop 1560-69.
Min 10xtipoldefar gennem min oldefar Frederik Jacob Christian Balle.
14
Peder Christophersen Hersleb
Biskop 1737-57.
Ud af præsteslægt.
Svigerfader til efterfølgeren Biskop Ludvig Harboe.
15
Ludvig Harboe, 1709-83.
Sognepræst, Generalvisitator på Island, Biskop i Trondhjem.
Biskop 1757-83.
Ud af præsteslægt.
Svigersøn af forgængeren Biskop Peder Hersleb.
Svigerfader til efterfølgeren Biskop N. E. Balle.
16
Nicolaj Edinger Sørensen Balle, 1744 – 1816.
Sognepræst i Kjetterup, Thisted.
Professor i Teologi, København.
Biskop 1783 – 1808.
Gift 1. med Frederikke Severine Grundtvig. De var mine 3xtipoldeforældre gennem min oldefar Frederik Jacob Christian Balle. Hun var faster til N. F. S. Grundtvig.
Gift 2. med Johanne Frederikke Harboe, datter af forgængeren, Biskop Ludvig Harboe.
Biskopper før reformationen eller udenfor de danske stifter.
Listet efter året for indsættelse som biskop. Det anførte nummer er id-nummer.
5640
St. Arnulf Bishop of Metz, ca. 582-640.
Biskop i Metz, Frankrig.
Kanoniseret.
Min 40xtipoldefar gennem mine to oldemødre Krarup og gennem Biskopperne Peder Thøgersen Løvenbalch, Viborg nr. 4 og Mathias Nielsen Foss, Ålborg nr. 10.
I en anden anelinie er han min 44xtipoldefar gennem min oldefar J. C. la Cour.
8xtipoldefar til Adalbero Bishop of Metz.
5608
Adalbero Bishop of Metz, ca. 910-62.
Biskop i Metz, Frankrig.
Søn af Wigerich Graf im Bidgau, min31xtipoldefar gennem mine to oldemødre Krarup og gennem Biskopperne Peder Thøgersen Løvenbalch, Viborg nr. 4 og Mathias Nielsen Foss, Ålborg nr. 10.
St. Arnulf Bishop of Metz var hans 8xtipoldefar.
7782
Jaromir, ca.1041-89
Biskop i Prag, Tjekkiet.
Søn af Bretislaw I Duke of Bohemia, min 26xtipoldefar gennem mine to oldemødre Krarup og gennem Biskopperne Peder Thøgersen Løvenbalch, Viborg nr. 4 og Mathias Nielsen Foss, Ålborg nr. 10.
I en anden anelinje er han 27xtipoldefar gennem min oldefar J. C. la Cour.
I en tredje linje er han 24xtipoldefar gennem min oldemor Agathe Barfod.
2801
Absalon, 1128-1201
Biskop i Roskilde 1158-91.
Ærkebiskop i Lund 1178-1201.
Sønnesøn af Skjalm Hvide, min 21xtipoldefar gennem min oldefar Frederik Jacob Christian Balle, min 25xtipoldefar gennem min oldefar J. C. la Cour og min 30xtipoldefar gennem min oldefar Michael Johannes Vilhelm Funch.
3552
Hans Mule, 1490-1524
Høvedsmand på Aggershus, Oslo.
Biskop i Oslo 1521-24.
Søn af Christiern Jensen Mule, min 11xtipoldefar gennem min oldemor Agathe Barfod.
9989
Frants Berg, ca. 1504-80.
Biskop i Oslo 1548-80.
Svigerfader til efterfølgeren Biskop Jens Nielsøn Frendeson.
9788
Jens Nielsøn Frendeson, 1538-1600.
Rektor i Oslo.
Assisterende Biskop i Oslo 1572-80.
Biskop i Oslo 1580-1600.
Søn af Niels Jørgensen Frendeson, min 11xtipoldefar gennem min oldefar Michael Johannes Vilhelm Funch.
Sønnesøn af Sognepræst i Gudbrandsdalen Jørgen Frendeson.
738
Arnold Hansen de Fine. 1614-72.
Rektor og lektor i Bergen.
Biskop i Bergen, 1672.
Søn af Sognepræst Hans Arnoldsen de Fine, min 8xtipoldefar gennem min oldefar J. C. la Cour.
472
Otto Fabricius, 1744-1822.
Missionær i Grønland.
Sognepræst i Drangedal og Tørredal i Norge.
Sognepræst i Hobro, Rise på Ærø, Vajsenhuset og Frelsers K, København.
Rang og titel som Biskop 1818.
Søn af Sognepræst Hans Sørensen Fabricius, min 4xtipoldefar gennem mine to oldemødre Krarup.
Poul-Michael la Cour
Holbæk, april 2021