Ca. 1500-1584
Mads Knudsen Buch var sognepræst i Egtved og Ødsted i Jerlev herred, Vejle amt i over 52 år og var de sidste år tillige provst i Jerlev herred, indtil sin død i 1584.
Han blev født mellem 1500 og 1505 på Nagbølgård i landsbyen Nagbøl, der er beliggende i Skanderup sogn i Kolding Kommune. Dengang var sognet hørende til Anst herred i Ribe amt.
Han er formodentlig student fra Ribe. Efter præsteuddannelsen ser det ud til, at han har haft ansættelse i Ribe, idet han fik et såkaldt vikariat i Helligåndskirken. Her igennem havde han i en lang årrække indtægter fra en gård i Nebel, Vorbasse sogn.
1531 blev Mads Buch ordineret og indsat som katolsk sognepræst i Egtved. Det kald fortsatte han efter reformationen 1536, idet han antog den Lutherske religion og blev ordineret som protestantisk præst.
Man kan læse hans biografi i ”Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green (1865-1956)”. Forfattet af John Helt Green.
Mads Buch blev gift med Ursula Caspersdatter, og to af deres døtre er mine aner:
Mette Madsdatter Buch er min 10xtipoldemor gennem familierne Buch, Riber, Barfod, Ølgod, Mumme, Stampe, Heining, Fabricius, Krarup og Funch.
Maren Madsdatter Buch er min 12xtipoldemor gennem familierne Buch, Veerst, Marebæk, Koch, Bang, Guldberg og la Cour.
Der findes flere anetavler på nettet, som omfatter slægten Buch, hvilket viser, at der er tale om en omfattende og vidt forgrenet efterslægt. Man finder også Mads Buch i ”Wibergs almindelige præstehistorie”, samt flere steder i ”Peter Hegelunds Almanakoptegnelser”.
Ingen af kilderne omtaler de noget uklare forhold, der er i antallet af børn efter Mads Buch, og deres fødselsår. Det fik mig til at stille spørgsmålet:
Var Mads Knudsen Buch gift to gange?
Greens anetavle antyder at hustruen Ursula Caspersdatter muligvis kunne være hans anden hustru, idet hun levede helt frem til 1608 (og var 15-20 år yngre end han). Men emnet bliver ikke uddybet hos Green, der kun med sikkerhed angiver hustruen Ursula og deres fem børn.
Wiberg anfører (Egtved-Ødsted nr. 1) kun hustruen Ursula samt fem børn – 3 sønner, der var præster, og to døtre, der var gift med præster. Wiberg medtager aldrig øvrige børn, kun præstefamilier, men der var ifølge Green yderligere en datter, Lene, der var gift med en fæstebonde. Der var altså i alt seks børn.
De fleste kilder nævner kun fem børn, hvilket nemt forklares med, at to af sønnerne bar samme navn, Niels Madsen Buch.
Den ene blev faderens eftermand i Egtved (Egtved-Ødsted nr. 2). Den anden var sognepræst i St. Nicolai Kirke i Vejle (Vejle-Holmstrup nr. 2). Begge anføres som sønner af Mads Buch, men Wiberg nævner ikke specifikt, hvem der var moder til sønnerne – kun Ursula er nævnt.
Peder Hegelund skriver i sine Almanakoptegnelser (bind II, s 126, 15 jan 1589): “Niels Madsen Buch, sognepræst i Egtved-Ødsted, Jerlev H., Vejle A., må ikke forveksles med Niels Madsen Buch, sognepræst ved St. Nicolai i Vejle”.
Der er altså tale om to brødre med samme navn, med 10-12 års aldersforskel, hvilket kunne tyde på forskellige mødre – den ældste levede længe efter at den yngste var født.
Sognepræsten i St. Nicolai Kirke i Vejle blev kapellan i 1554 og sognepræst i 1560. Han må derfor være født før reformationen 1536, og senest 1532, idet der var en mindste alder på 22 år for præster. Faderen blev ordineret som katolsk præst i Egtved 1531, så sønnen kan være født i Egtved, som kilderne siger.
Faderens eftermand i Egtved blev kapellan i Egtved 1567 og sognepræst her ved faderens død i 1584. Han blev født ca. 1543, så Mads og Ursula er formentlig gift 1540-42, hvilket passer med at Ursula Caspersdatter angives at være født 1520. Men hun kan ikke være moder til den ældste – præsten i Vejle. Hun kan ikke have født børn så tidligt som 1532 og heller ikke født børn over så lang en årrække, fra 1532 til omkring 1555. Men hendes fødselsår passer fint med, at hun blev gift 1540-42, og at hun har været Mads Buchs anden hustru.
Der var ifølge Green m.fl. yderligere fire søskende: Jens, Lene, Mette og Maren.
Jens Madsen Buch, født ca. 1545 i Egtved, sognepræst i Gauerslund, Holmans Herred, Vejle Amt 1570-ca. 1619. Uden tvivl søn af Ursula.
Lene Madsdatter Buch, gift med fæstebonde Niels Larsen i Nordenschouf. Der er ingen sikker tidsangivelse, men hun er formentlig født i Egtved 1545-55 og dermed datter af Ursula.
Mette Madsdatter Buch, gift 1576 som anden hustru til Lambert Sørensen Riber, ca. 1530 – 1601, sognepræst i Øse og Næsborg i over 50 år og provst i Skads herred. Ifølge Wiberg (Øse-Næsborg, Skads herred, Ribe stift, nr. 2) var Mette født i ca. 1529 i Egtved, men der er antagelig tale om en skrivefejl – det bør være 1549. Var hun født i 1529 kunne hun ikke være datter af Ursula, og næppe heller være moder til Anne Lambertsdatter Riber, der blev født 1579, hvor Mette så ville have været 50 år gammel. Hun må være født ca. 1549 og være datter af Ursula.
Maren Madsdatter Buch, født ca. 1550 i Egtved og gift med Stephan Sørensen, der var sognepræst i Veerst omkring 1584 – 1600. Green skriver at ”hun boede i præstegården i Veerst 1635 og må da være 75 år gammel” – sikkert lidt ældre. Hun er uden tvivl datter af Ursula.
Hvad kan man så udlede heraf?
Konklusionen må være, at Mads Knudsen Buch havde 5 børn med Ursula, samt en ældre søn, fra en uægteskabelig forbindelse. Mens Mads Buch var katolsk præst, kunne han ikke gifte sig, så der har ikke været tale om et første ægteskab. Det er jo ikke ukendt, at de katolske præster gennem alle tider har brudt deres cølibat og haft deres uægteskabelige forbindelser.
Så Mads Buch havde en uægte søn fra sin katolske fortid.
Men hvem var moderen og hvad blev der af hende? Var sønnen født i Ribe eller Egtved, og var moderen fra Ribe og kom hun med til Egtved? Hvorfor blev Mads ikke gift umiddelbart efter reformationen, men tidligst 1540? Og hvordan gik det til, at et uægte barn kunne blive sognepræst i Vejle?
Mange spørgsmål, ingen svar, kun mit forsøg på en teori:
Første, ukendte ’hustru’ kom 1531 med til Egtved fra Ribe med en lille søn, eller han blev måske først født i Egtved. Præsten havde brug for en husholderske, så hun levede i præstegården med sønnen, sikkert uden at menigheden officielt kendte sagens rette sammenhæng. Hendes tilstedeværelse betød, at Mads ikke giftede sig før hun døde, hvilket sikkert er sket et år eller to før Mads blev gift med Ursula.
Man kan også gætte på, at årsagen til at sønnen kunne blive præst i Vejle var, at han havde en velynder, der sikrede hans uddannelse og skaffede ham et kald. Forklaringen på det kunne være, at første ’hustru’ har været ud af god stand i Ribe.
Der kan være mange tænkelige velyndere, men en seriøs kandidat vil være Biskoppen i Ribe, Iver Munk (ca. 1470-1539). Det var en kendt sag, at han havde uægte børn og han havde ry for at ”protegere sine slægtninge hæmningsløst”. Det var også ham, der ifølge Greens anetavle havde ordineret Mads Buch to gange i Egtved, der hørte til Ribe stift. Så noget peger i retning af, at han var fader til Mads Buchs første ’hustru’. Iver Munk døde godt nok allerede 1539, men hans indsats har alligevel kunnet sikre barnebarnets fremtid. (Se biografi i ”lex.dk/Dansk Biografisk Leksikon”).
Poul-Michael la Cour
Holbæk, august 2021